Tilkaldevikarer til caféer og arrangementer på Aarhus Universitet

deltid
Tilkaldevikarer til caféer og arrangementer på Aarhus Universitet
  • Compass Group Danmark A/S
  • Fredrik Nielsens Vej 2, 8000 Aarhus C

Er du serviceminded, har masser af gåpåmod og søger et fleksibelt job, der passer ved siden af studie, andet arbejde eller fritid?

Så er du måske én af de kollegaer, vi leder efter!

Vi lykkes som ét hold i universitetets pulserende hverdag
Hos Aarhus Universitet summer det hver dag af liv, læring og lækker mad. Vi driver flere caféer og leverer forplejning til møder og arrangementer på tværs af hele universitetet.

Vi er et stærkt team på over 50 kollegaer, der hjælper hinanden og løfter i flok – med optimisme, god energi og troen på, at vi når længst, når vi arbejder tæt sammen.

En alsidig rolle
Du træder til, når der er brug for dig, og bliver en vigtig del af hverdagen – hvor opgaverne varierer, og dagene sjældent er ens.

Det ene øjeblik brygger du kaffe som barista i caféen og sørger for, at vores gæster får en god oplevelse – altid med et smil. Det næste øjeblik hjælper du med at anrette 100 sandwiches til et større arrangement. Bagefter rydder du op i caféen og giver en hånd med i opvasken.

Vi sørger selvfølgelig for en grundig oplæring, så du er godt klædt på fra dag 1.

Hvem er du?
Vi leder efter kollegaer, der trives med mange forskellige typer opgaver og tager udfordringer med et smil.

Har du tidligere arbejdet i café, som serveringspersonale eller barista, er det et plus, men ikke et krav. Det vigtigste er din lyst til at lære.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Arbejder selvstændigt og bevarer overblikket
  • Sætter en ære i at udføre dine opgaver ordentligt – også når der er travlt
  • Brænder for at yde god service og skabe en positiv oplevelse
  • Har en naturlig ansvarsfølelse for dine opgaver og gæster
  • Er en holdspiller, der bidrager til fællesskabet

Det får du hos os

  • Et fleksibelt job som tilkaldevikar, der kan kombineres med studie, andet arbejde eller fritid
  • Arbejdstid: alle ugens dage i tidsrummet kl. 05.00-22.00 efter behov
  • En arbejdsplads midt i universitets pulserende hverdag med tæt fællesskab – hvor vi løfter i flok, hepper på hinanden og har det sjovt
  • Gode ansættelsesvilkår efter overenskomst med pension, fritvalgsopsparing, sundhedsordning, personaleforening og medarbejderrabatter

Derudover er en af fordelene, at der er meget få vagter i ferieperioder og på helligdage. Det betyder, at du med god samvittighed kan holde fri og lade op, når kalenderen siger ferie.

Klar til at blive en del af holdet?
Så send dit CV allerede i dag. Vi inviterer til samtaler løbende og ansætter, så snart vi har de rette matches.

Vi glæder os til at byde vores nye kollegaer velkommen snarest muligt – eller efter aftale.

Log ind