Tilkaldevikarer og sommerferievikarer med plejeerfaring søges til bostedet Nordbyvænget i Viby!

deltid
Tilkaldevikarer og sommerferievikarer med plejeerfaring søges til bostedet Nordbyvænget i Viby!
  • Aarhus Kommune
  • Stensagervej 50, 8260 Viby J

Om jobbet:
Vikarer søges til bostedet Nordbyvænget snarest muligt:

  • Timelønsansættelse og/eller 5 timer om ugen hver 3. weekend i dagvagt 
  • Vikartimer dag, aften og/eller nat i minimum 4 uger i sommerferien i perioden uge 28-33

Du vil blive kollega i det tværfaglige team bestående af SSH, SSA, ergoterapeuter, pædagoger, pedel og omsorgsmedhjælpere. 

Vi bor 22 voksne beboere med fysiske og evt. kognitive udfordringer i selvstændige rækkehuse. Nogle af os har brug for hjælp til alle opgaver i forbindelse med pleje og praktisk hjælp og andre har brug for støtte.

Medarbejderne arbejder vi ud fra en grundlæggende tro på, at borgeren skal være ved roret i eget liv. Deres tilgang er recovery-orienteret rehabiliterende, og de har et stærkt fokus på at understøtte vores håb, drømme og ønsker – både dem, der former hverdagen og dem, der rækker længere ud i livet.
Der er tradition for at samarbejde tæt med os omkring aktiviteter og hverdagslivet. 

Ansættelsesdato: Snarest muligt eller senest april

Din profil:
Der er brug for vikarer, der: 

  • Har en del erfaring med personlig pleje hos kørestolsbrugere, brug af loftlift og andre hjælpemidler, medicingivning m.m.
  • Kan deltage i introduktion fra april/maj – som sidemandsoplæring med faste kollegaer.
  • Har mulighed for at træde til ved akut behov på hverdage, weekender og helligdage, når de faste medarbejdere holder fri. 
  • Er empatisk, fleksibel, stabil, har ordenssans, er lyttende, er nærværende, er forstående og omstillingsparat, da vi alle er forskellige. 
  • Kan arbejde selvstændigt og tage opgaver af sig selv.
  • Har erfaring med almindelige hverdagsopgaver, såsom tøjvask, oprydning, tømning af skraldespand etc.
     

Derfor skal du vælge os:
Hvad kan vi tilbyde; 

  • En arbejdsplads med faglighed i udvikling og et værdigrundlag med udgangspunkt i Fælles Fagligt Strategi.
  • En kultur, hvor vores perspektiv er omdrejningspunktet for alt, hvad medarbejderne gør. 
  • Mulighed for at deltage i vores ønsker til oplevelser ud af huset – f.eks. i Musikhuset 
  • Et omfattende introduktionsforløb sammen med dine nye kollegaer.


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Afdelingsleder Karina Lyngaa på 4185 4703


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: Mandag d. 30. marts kl. 23.59


Om Center for Specialpædagogiske tilbud til Voksne 

Center for Socialpædagogiske tilbud til voksne (CSV) rummer tilbud til borgere med forskellige grader af udviklingshæmning i kombination aldrig, psykiatri og hjerneskade. Vi står på vores faglige udviklingsplan, Borgeren ved Roret og Det Fælles Faglige Strategi i Voksne, Job og Handicap. Vi ser altid mennesket før handicappet, og vi arbejder ud fra en dialektisk handicapforståelse, hvor handicappet altid ses i en kontekst, og udvikling som noget der sker i sociale sammenhænge, ofte i ryk og afhængigt af livsfaser. 

Vores indsatser har altid borgerens livsmestring som udgangspunkt ud fra en tilgang om, at alle kan lære og udvikle sig, og at vi skal støtte gennem målrettede og virksomme metoder, herunder ASK, KRAP, LA2(U) og Åben Dialog. Vi indgår altid i et ligeværdigt samarbejde med borgerne, og har fokus på deres håb, ønsker og drømme, og det tilstræbte indefra-perspektiv. 

Borgerens ønsker, håb og drømme er også afgørende i ansættelse af nyt personale, og de er en tydelig og vigtig stemme ind i ansættelsesprocessen – både før, under og efter. 

  
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse

I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.  

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

30-03-2026

Log ind