Tilkaldevikar med fast tilknytning søges til vores Ungdomsklasse

fuldtid
Tilkaldevikar med fast tilknytning søges til vores Ungdomsklasse
  • Holbæk Kommune
  • Gl. Ringstedvej 32, 4300 Holbæk

Vi søger en fast tilkaldevikar til vores Ungdomsklasse, som har lyst til at indgå i en varieret og meningsfuld hverdag med unge mennesker.

Som fast tilkaldevikar vil du arbejde med elever fra 8.–10. klassetrin og blive en del af et velfungerende og rart lærerfællesskab, hvor samarbejde, engagement og trivsel vægtes højt. Hverdagen kan være omskiftelig, og vi lægger derfor vægt på fleksibilitet og overblik.

Om stillingen

  • Undervisning af elever i 8.–10. klasse med indlæringsvanskeligheder
  • Primært i faget matematik og støttelærer i engelsk og dansk samt valgfag
  • En hverdag præget af variation og relationsarbejde
  • Tæt samarbejde med kollegaer i et professionelt og støttende miljø

Vi forventer, at du:

  • Er morgenfrisk, mødestabil og klar på en hverdag, der ikke altid er ens
  • Trives i arbejdet med unge mennesker
  • Gerne har erfaring med undervisning af unge i udskolingen
  • Har en relevant uddannelse eller faglig baggrund indenfor matematik, dansk og engelsk
  • Bidrager med et professionelt børnesyn 

Vi tilbyder:

  • Det er en garanti du vil få et fast antal timer pr. uge alt efter dine ønsker
  • En god arbejdsplads med et trygt og kollegialt fællesskab
  • Et arbejde, hvor du er med til at støtte unge i deres faglige og personlige udvikling

Lidt om os:

Holbæk 10. klassecenter rummer forskellige skoletilbud. 

Ungdomsklassen er Holbæk Kommunes tilbud til elever fra 8.-10. klasse, som har generelle indlæringsvanskeligheder. Her tager undervisningen i særlig grad udgangspunkt i elevernes individuelle kompetencer. Som eleverne siger “Ungdomsklassen giver mig mere tid til at lære de ting der er svære”. Der ca. 50 elever i vores ungdomsklasse. 

Det almene 10. klassetilbud beskrives af vores elever som en “efterskole hvor du ikke sover”.

UM10 kaldes vores modtageklasse, som lige nu har ca. 30 elever, hvoraf halvdelen kommer fra Ukraine.

10 plus er et tilbud til unge, som ikke fungerer under folkeskolen normale rammer. Her har personalet i høj grad fokus på at støtte elevernes udvikling af personlige og sociale kompetencer. En elev udtaler ”Man er ikke så mange i klassen, hvilket gør, at det er nemmere at koncentrere sig"

Lige nu er der omkring 230 elever indskrevet i et af vores skoletilbud, som alle hører under Holbæk 10. klassecenter. Læs mere om skolen på vores hjemmeside.

https://10klassecenter.holbaek.dk/

Vil du vide mere:
Du er velkommen til at kontakte skoleleder Ulla Sognstrup Larsen tlf: 72 36 32 51, eller koordinator Tobias Uttenthal tlf: 72 36 41 62.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst.
Der indhentes børneattest ved ansættelse.

Ansøgningsfrist:
Søndag den 22. februar 2026.
Vi afholder løbende samtaler, primært i uge 9.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

Log ind