Tilkaldevikar – autoriseret sygeplejerske søges til børneteam i Aalborg

deltid
Tilkaldevikar – autoriseret sygeplejerske søges til børneteam i Aalborg
  • Attrives
  • Aalborg, 9000 Aalborg

Er du en erfaren og engageret sygeplejerske, som gerne vil gøre en forskel, når der er behov, og som trives med fleksibilitet og ansvar? Så har vi et helt særligt vikarjob til dig.

Hos Olivia Danmark søger vi en tilkaldevikar til et velfungerende og fagligt stærkt team omkring en livsglad og charmerende 11-årig dreng i Aalborg. Du vil indgå som en vigtig ressource, der kan springe til ved akut sygdom, ferieperioder, puljetimer og andre behov i teamet.

Hvem er han?
En lille fighter med stor personlighed. Han elsker musik, film og hyggelige aktiviteter. Han har omfattende plejebehov og behov for støtte hele døgnet, både i forhold til sygeplejefaglige indsatser og i det nære samvær. Han bor med sin familie i eget hjem, hvor han har en særligt indrettet afdeling.

Hvad indebærer opgaven?
Vagter på 12 timer fra kl. 07.00 til 19.15 og fra kl. 19.00 til 07.15 efter behov.
Opgaverne består af specialiseret pleje, akutte indsatser og faste daglige rutiner.
Du indkaldes efter behov og aftaler vagter løbende.
Der er tæt dialog og samarbejde med familien og det palliative team.
Arbejdsmiljøet er et trygt hjem med fokus på faglighed, respekt og tillid.

Vi tilbyder
Overenskomstsikret ansættelse via DSR.
Et fleksibelt vikarjob, der kan kombineres med andet arbejde.
Grundig oplæring og tæt sparring med teamet.
Et meningsfuldt arbejde, hvor din indsats gør en reel forskel.

Vi søger dig, som
Er autoriseret sygeplejerske.
Trives i en fleksibel rolle og kan træde til med kort varsel.
Kan skabe ro og overblik også i akutte eller pressede situationer.
Arbejder selvstændigt og tager ansvar.
Har blik for børneperspektivet og kan tilpasse dig barnets dagsform.
Er respektfuld og professionel i mødet med familien.
Trives i et tæt teamsamarbejde også som vikar.

Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og tilknytter, når det rette match er fundet.

Spørgsmål?
Du er meget velkommen til at kontakte Områdeleder Mai Møller Christensen på mail:
mai.christensen@oliviadanmark.dk for at høre mere om stillingen.

Log ind