Kære kommende tilkalde vikar. Kom og vær med til at skabe små sejre i hverdagen.
Vil du gøre en reel forskel i børns liv? Er du fagligt stærk, omsorgsfuld og robust? Trives du i en hverdag, hvor ingen dage er ens – og hvor din indsats betyder noget helt konkret for børn og unge?
Hvis ovenstående spørgsmål matcher dig, så er det måske dig, vi mangler hos os på Orøstrand Skole- og Behandlingshjem.
Et arbejde med mening – hver eneste dag
Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt og engageret team, der hver dag arbejder for at skabe trygge, udviklende og meningsfulde rammer for børn og unge i alderen 4–22 år. Vi søger vikarer til vores døgnafdelinger og til vores skole – og vi har brug for dig, der vil være med til at gøre en forskel dér, hvor det virkelig gælder.
Det kan vi tilbyde dig:
- Spændende faglige udfordringer inden for det specialpædagogiske område
- Mulighed for at gøre en forskel – både fagligt og menneskeligt
- Et stærkt fagligt fundament, hvor vi arbejder med neuroaffektiv metode og ICDP som pædagogisk tilgang (kendskab er en fordel – ikke et krav)
- Varierede vagter på 6–22 timer – herunder sovende nattevagter
Vi leder efter dig, som:
- Har erfaring fra specialområdet med børn og unge (gerne, men ikke et krav)
- Er fagligt nysgerrig og fleksibel
- Kan arbejde både selvstændigt og tæt sammen med kolleger
- Tænker kreativt og tager initiativ til at skabe en meningsfuld hverdag
- Er robust og tager ansvar for relationen – også når hverdagen er omskiftelig
- Taler og skriver dansk
Vores børn og unge har ofte oplevet svigt. De er normaltbegavede, men har følelsesmæssige og udviklingsmæssige udfordringer. De har brug for voksne der bevarer roen og ser mennesket bag adfærden.
Et helt særligt sted at arbejde
Orøstrand Skole- og Behandlingshjem ligger i naturskønne omgivelser på Orø – et unikt sted at både vokse op og gå på arbejde.
Vi råder over ca. 42 tønder land med:
- Egen strand
- Shelter og bålplads
- Multibane og klatretårn
- Gymnastiksal og musikrum
- Egen dyrepark, hvor dyrehold indgår som en del af det pædagogiske arbejde
Her er der højt til himlen – både bogstaveligt og fagligt.
Praktisk information
Da vi ligger på en ø, tilpasser vi mødetider efter færgeafgange.
Transporttid:
• 30 min. fra Holbæk
• 40 min. fra Frederikssund
• 50 min. fra Roskilde
Hvis din nysgerrighed er blevet vakt og du har lyst til at vide mere om os, så tjek vores hjemmeside Velkommen - Orøstrand (oroestrand.dk), du er også velkommen til at kontakte forstander Trine Kilde på mail: tki@osmail.dk eller tlf. 5458 8912.
Vi holder løbende samtaler, så send en mail, hvis du er klar på nye udfordringer. Din ansøgning skal sendes til sikkerpost@osmail.dk