Er du ergo- eller fysioterapeut med lyst til at uddanne fremtidens sundheds- og pædagogiske personale?... så mangler vi nemlig netop dig!
Lidt om stillingen...Vi mangler lige præcis dig, som er ergo/fysioterapeut til at undervise vores SOSU-elever – og har lyst til at vejlede og facilitere læreprocesser og lyst til at uddanne vores elever til social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og pædagogiske assistenter.
Du skal kunne se dig selv som en underviser, der gerne vil tage ledelse i klasserummet, være kontaktlærer og gøre en positiv forskel for eleverne.
På Vevoskolen uddanner vi elever i alle aldre. Eleverne kommer med mange forskellige kulturelle og sociale baggrunde. Erfaringsniveauet er derfor forskelligt.
Det stiller krav til dine pædagogiske og didaktiske overvejelser og evne til at planlægge og gennemføre læreprocesser, der kan fremme motivation og læring hos alle elever.
Du skal være frisk på at indgå i et professionelt lærende fællesskab, hvor du bidrager til en teamkultur, hvor trivsel, godt kollegaskab og fælles sparring vægtes højt. Vi har også en forventning om, at du har lyst til at deltage i f.eks. udviklingsprojekter og pædagogisk udviklingsarbejde.
Undervisningen er organiseret i tværfaglige forløb og du underviser på samme hold hele dagen. Vi starter hold op flere gange om året, og du vil derfor kunne opleve en variation i arbejdsmængden over tid.
Du vil være tilknyttet skolens afdeling i Viborg, men der kan i mindre omfang være opgaver på skolens to andre afdelinger.
Lidt om dig…Vi søger en fysio- eller ergoterapeut med erfaring fra det kommunale eller regionale område, som formår at koble teori med praktisk erfaring, så eleverne får en forståelse for begge dele.
Du skal have 5 års praksiserfaring som ergo- eller fysioterapeut.
Vi ser gerne at du har erfaring som underviser gerne fra en SOSU-skole eller erhvervsskole.
Hvis du ikke har en pædagogisk videreuddannelse på diplomniveau, så skal vi nok hjælpe dig med at få en.
Du skal have gode mundtlige og skriftlige kompetencer og være fortrolig med IT, og have mod og lyst til at eksperimentere med formidling ved anvendelse af digitale læringsteknologier.
Du skal kunne trives i en hverdag, hvor to dage ikke er ens. Du skal have lyst til at indgå i et professionelt samarbejde med kolleger og samtidig kan lide at være selvledende og selvtilrettelæggende, afhængig af, hvad opgaverne kræver.
Lidt om Vevo...Vevoskolen er en ny fusioneret institution pr. 1. august 2025 mellem en Social- og Sundhedsskole og en HF&VUC. Vi uddanner til fremtidens velfærd – på tværs af social- og sundhedsområdet, pædagogik, HF og voksenuddannelser. Vores pædagogiske arbejde bygger på relationskompetence, praksisnærhed, nysgerrighed og læringsfællesskaber. Vi har afdelinger i Skive, Viborg og Thisted og beskæftiger omkring 160 medarbejdere.
AnsættelseStillingen er en fast fuldtidsstilling med ansættelse den 1. maj 2026.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til anciennitet og gældende overenskomst
ttps://cirkulaere.medst.dk/media/1097/081-19.pdfMånedslønnen ligger i spændet ml. 32.576 og 37.873 afhængig af anciennitet. Dertil gives et tillæg for erhvervspædagogisk diplomuddannelse.
AnsøgningsfristAnsøgningsfristen er søndag den 22. marts 2026 kl. 23.59.
AnsættelsessamtaleAnsættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 26. marts 2026 om eftermiddag på skolens afdeling i Viborg.
Yderligere oplysninger vedrørende stillingen Yderligere oplysninger kan fås ved uddannelsesleder, Helle Magh, på tlf. 2127 3680 eller uddannelseschef, Pia Klostergaard, på tlf. 2939 1617.
SKOLENS VÆRDIGRUNDLAGVevo blev dannet den 1. august 2025 ved en fusion mellem Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg og Skive-Viborg HF&VUC. I fusionsprocessen har vi oplevet et stort værdifællesskab mellem de to skoler.
Begge skoler har fokus på at løse en vigtig uddannelsesopgave i vores lokalområder for målgrupper med mange forskellige forudsætninger og drømme. Vi ønsker en høj kvalitet og faglighed i vores opgaveløsning, samtidig med at vi er bevægelige og anerkendende over for de mennesker, vi samarbejder med.
I vores dagligdag prioriterer vi ordentlighed, meningsfuldhed og dialog i alt, hvad vi arbejder med i en erkendelse af, at trivsel og arbejdsglæde er en forudsætning for udvikling og læring.
I forbindelse med udvikling af en ny værdibaseret personalepolitik på Vevo har vi defineret 4 fælles værdier for Vevo:
- Kvalitet
- Trivsel
- Meningsfuldhed
- Ordentlighed