Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Trives du med udfordrende og alsidige arbejdsopgaver i et travlt, men godt arbejdsmiljø? Kan du bevare overblikket? Er du fleksibel og loyal samt indstillet på at indgå i teamets daglige arbejde? Så er du måske vores kommende kollega.
Da en af vores dygtige kollegaer har valgt at søge nye udfordringer, søger vi snarest, eller senest pr. 1 marts 2026, en ny kollega til vores team i Teknisk Service på Gildhøjhjemmet på 37 timer/ugentligt., fordelt på ugens 5 hverdage.
Vores team består af 3 teknisk servicemedarbejdere og 1 teknisk serviceleder. Vi deles om opgaverne, som er på 3 forskellige matrikler i kommunen: Gildhøjhjemmet, Bofællesskabet Lundedammen og Ældreboligerne Glentemosen. Vi mødes alle på Gildhøjhjemmet om morgenen, hvor vi koordinerer dagens aktuelle opgaver.
Ansættelsen sker i Brøndby Kommune. Der er tilknyttet et boligselskab, som aktuelt er FA09. Boligselskabet har ansvaret for udlejning af boligerne og Teknisk Service udfører vedligehold og syn af lejlighederne og fællesarealerne både ude og inde. Der pågår en generel gennemgang af Teknisk Service i hele kommunen i øjeblikket. Resultatet og konsekvenser af undersøgelsen er endnu uvist.
På Gildhøjhjemmet er der 63 almene plejeboliger og 10 rehabiliteringspladser. I Glentemosen er der en café, 74 ældreboliger. Lundedammen er et bofællesskab med 5 lejemål, under Psykiatrien, hvor vi også varetager vedligehold.
Vi har brug for en kollega, meget gerne med håndværksmæssig erfaring, som VVS eller el baggrund. Du skal have viden og interesse for vedligehold af boliger - gerne med kendskab til almindelig vedligehold, reparationer/udskiftninger af inventar, vvs, el, renholdelse inde og ude, snerydning og lettere havearbejde. Desuden skal du være indstillet på at bidrage til løsning af akutte ting i fælles områder/serviceområder så som café, køkken, kontorer m.m.
Du sætter pris på kontakt til vores beboere og samarbejdspartnere. Derudover medvirker du aktivt til et godt og udviklende arbejdsmiljø.
Du skal kunne varetage følgende:
Kvalifikationer:
Kompetencer:
Vi kan tilbyde:
Praktiske oplysninger:
Lønnen vil blive fastsat med udgangspunkt i gældende relevant overenskomst efter principperne om Ny Løn.
Har du lyst til at læse mere om os, kan du besøge vores hjemmeside på gildhoj.brondby.dk
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teknisk Serviceleder Michael Bay i dagtimerne på telefon 2030 4596.
Ansøgningsfristen er den 22. februar 2026. Det forventes ansættelsessamtaler afholdes den 25. februar 2026.
Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.
Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.
Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.