Vil du sælge tekniske løsninger, der gør en reel forskel i industrien? Har du en stærk teknisk forståelse, et naturligt salgsdrive og motiveres du af at skabe resultater gennem rådgivning, relationer og gode løsninger? Så kan dette være en særdeles spændende mulighed hos Scanditron Danmark A/S, hvor du får en central rolle i udviklingen af salget på det danske marked. Scanditron er en veletableret og specialiseret teknisk salgs- og agenturvirksomhed, som leverer produktionsudstyr, tekniske løsninger, komponenter og service til kabel- og ledningsindustrien (Wire Harness Production). Virksomheden arbejder med nogle af branchens stærkeste producenter og teknologier og er kendt for høj faglighed, tæt kundesamarbejde og løsningsorienteret rådgivning. På grund af fortsat aktivitet og vækst søger Scanditron nu en engageret, forretningsorienteret og teknisk stærk sælger, der kan være med til at styrke relationerne til eksisterende kunder og samtidig drive ny forretning.
Stillingen
I rollen som teknisk sælger får du ansvar for at udvikle og styrke salget i Danmark. Du bliver en vigtig sparringspartner for kunderne og skal kunne omsætte tekniske behov og produktionsmæssige udfordringer til konkrete og værdiskabende løsninger. Det er en rolle for dig, der trives i krydsfeltet mellem teknik, relationer og forretning – og som motiveres af at komme tæt på kunden, forstå deres produktion og være med til at skabe resultater. Du får stor frihed i hverdagen og bliver en del af en kompetent og uformel organisation med dygtige kolleger i både Danmark og Skandinavien.
Dine primære ansvarsområder
Du får en alsidig og selvstændig rolle med ansvar for både salgsudvikling og kundepleje. Opsøgende salg og udvikling af både nye og eksisterende kunder
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
Planlægning og gennemførelse af kundebesøg, møder og tekniske præsentationer
Teknisk rådgivning inden for lednings- og kabelbearbejdning
Analyse af kundernes produktion, behov og udfordringer – og omsætning af disse til konkrete løsningsforslag
Udarbejdelse af tilbud, projektspecifikationer og salgsoplæg
Opfølgning på tilbud, forhandling og lukning af salg
Samarbejde med skandinaviske kolleger omkring projekter, installationer og kundeopgaver
Deltagelse i messer, events og salgsfremmende aktiviteter
Løbende pipeline-styring, opfølgning og rapportering i CRM (SuperOffice)
Din profil
Vi forestiller os, at du kommer med erfaring fra teknisk salg, automation, produktionsudstyr eller beslægtede tekniske løsninger – og at du motiveres af at skabe relationer, udvikle forretning og lande gode handler. Det vigtigste er dog, at du har den rette kombination af teknisk forståelse, salgsinstinkt og gennemslagskraft.
Vi ser gerne, at du:
Har erfaring med teknisk salg, gerne B2B
Har en god teknisk forståelse og interesse for automation, produktionsudstyr eller maskintekniske løsninger
Er stærk i dialogen med kunder og formår at kombinere rådgivning med kommercielt fokus
Arbejder struktureret og selvstændigt og formår at drive salgsprocesser fra første kontakt til closing
Er nysgerrig, vedholdende og motiveres af at skabe resultater
Har gode forhandlings- og relationelle kompetencer
Trives i en rolle med mange kontaktflader og stor grad af frihed
Taler og skriver dansk og engelsk på et professionelt niveau
Har kørekort B
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med kabelbearbejdning, automation, produktionsudstyr eller maskinteknik, men det er ikke et krav.
Som person
Du er en positiv og tillidsvækkende person, som skaber gode relationer – både hos kunder og internt i organisationen. Samtidig har du et sundt kommercielt drive og motiveres af at skabe fremdrift og resultater.
Du lykkes sandsynligvis godt i rollen, hvis du er:
Udadvendt og kontaktskabende
Løsningsorienteret og forretningsmæssigt tænkende
Troværdig og ordentlig i din tilgang
Selvstændig, robust og vedholdende
En holdspiller, der værdsætter åbenhed, samarbejde og faglig sparring
Scanditron tilbyder
Hos Scanditron får du mulighed for at blive en del af en specialiseret og veldrevet virksomhed med stærke produkter, høj teknisk troværdighed og gode markedsmuligheder. Du får en central rolle i en virksomhed, hvor man værdsætter faglighed, initiativ og ordentlighed, og hvor du får gode muligheder for at præge din egen hverdag og udvikle dig i rollen.
Der tilbydes blandt andet:
En spændende og selvstændig funktionærstilling med frihed under ansvar. Mulighed for at arbejde med teknisk stærke produkter og løsninger.
En attraktiv lønpakke inklusive:
pension
sundhedsforsikring
fri telefon
firmabil
Et godt, uformelt og professionelt samarbejdsmiljø
Arbejdssted med udgangspunkt i Billund
Rejseaktivitet på ca. 25–30 dage årligt i Europa
Interesseret?
Hvis du motiveres af teknisk salg, stærke kunderelationer og muligheden for at arbejde med specialiserede løsninger i en spændende niche, så er dette en oplagt mulighed for dig.
Læs mere om Scanditron her.