Bliv teknisk nøgleperson i en stærk lokal virksomhed – med ansvar og udvikling
Vinderup Jern & Stål A/S er på en spændende rejse. Vi søger en ny kollega til kontoret i Vinderup, der har teknisk flair og lyst til at hjælpe vores kunder med at finde de rigtige løsninger indenfor salg af transmissioner som kileremme, kæder, lejer og tilbehør etc.
Stillingen er samtidig en del af et glidende generationsskifte, da vores mangeårige kollega Jørgen, står foran pension. Derfor får du en unik mulighed for at blive lært grundigt op og overtage ansvarsområder i takt med, at du bliver fortrolig med opgaverne.
Stillingen er en kombination af internt teknisk salg, rådgivning og produktspecialist, hvor du arbejder tæt sammen med kunder og kollegaer.
Dine primære opgaver
Intern teknisk rådgivning og salg til vores kunder
Modtage og behandle ordrer samt indkøb
Hjælpe kunder med at finde de rigtige tekniske løsninger
Samarbejde med kollegaer om at løse kundernes opgaver hurtigt og effektivt
Diverse ad hoc-opgaver
Vi forestiller os, at du
Har en håndværksmæssig eller teknisk baggrund
Har interesse for teknik, industrikomponenter, værktøj/maskiner
Arbejder struktureret og kan holde overblik
Er serviceminded og løsningsorienteret
Trives i et mindre team, hvor vi hjælper hinanden
Kan lide kundekontakt og opbygning af relationer
Vi tilbyder
Grundig oplæring af erfaren specialist med mange års erfaring
En sjælden mulighed for at overtage en vigtig rolle i virksomheden
En spændende hverdag med tæt kontakt til kunder i industrien i lokalområdet
Et stærkt og uformelt team
En virksomhed med mange års erfaring og et godt lokalt ry
En fleksibel virksomhed, hvor privatlivet skal hænge sammen med arbejdslivet
Løn efter kvalifikationer
Pensionsordning og Sundhedsforsikring
Vinderup Jern & Stål A/S er et lille, stærkt hold, der fylder noget i området, fordi vi tager vores kunder og faglighed seriøst.
Lyder det som noget for dig?
Så hører vi meget gerne fra dig, og venter gerne på den rette person.
Send din ansøgning til Louise Kvistgaard, lkc@vinderupjern.dk eller kontakt os for en uforpligtende snak om stillingen på tlf. 9695 0304 eller 2275 3734.
Vi ansætter, når vi har fundet den rette – så send gerne din ansøgning allerede i dag.