Trives du i et teknisk miljø? Ønsker du en dagligdag med alsidige opgaver hvor dine kompetencer er forrest i opgaveløsningen? Så er du måske den nye medarbejder, vi søger til at indgå i vores drifts- og helikopterteam på Rigshospitalet.
Om stillingen Vil du være med til at gøre en forskel?
Drift og Byg Rigshospitalet er én af 5 enheder i Center for Ejendomme. Vi er ansvarlige for drift og vedligeholdelse af installationer inden for el, varme, ventilation, rørpost, trykluft, medicinske gasser, brandsikring, adgangskontrol samt anlæg inden for sterilisation og køkkenmaskiner mm. på alle regionens matrikler.
I den del af Drift og Byg, som er ansvarlig for driften på Rigshospitalet, er vi ca. 100 medarbejdere. Som del af Vagtteamet, er du en central del af vores tekniske drift, som primært står for overvågning af en lang række systemer og håndterer og afhjælper akutte tekniske nedbrud. Du får også en bred kontaktflade til eksterne håndværkere. Driftsvagten håndterer også en række faste driftsopgaver på hospitalet. Du vil få en bred berøringsflade med den samlede driftsorganisation og du er forrest i kommunikationen med alle vores brugere på hospitalet.
Her kan du se en video om driftsvagten. Opgaverne består primært af:
- Overvågning af tekniske anlæg
- Vurdering og nødvendige aktioner på alarmer i vagtcentralen (BMS).
- Daglig brug af CTS, ABA, elevatorovervågning, ADK m.m.
- Radiokorrespondance med helikopterne & bemanding som brandmand/røgdykker af helikopterplatformen ved ind- og udflyvning (NJOR/HLO).
- Kommunikation med brugere og håndværkere
- Da vi løbende udvikler vores vagtfunktion og vores måde at arbejde på, kan der forekomme ændringer/tilføjelser ift. ovenstående.
- Vores team består af 8 vagthold, hvor et vagthold består af en løbende og en siddende vagt, som arbejder fast sammen i vagtugerne.
- Der vil være en oplæringsperiode og noget kursusaktivitet ved start. Oplæring vil primært ligge i dag- og eftermiddagstimerne, hvorefter man overgår til en rullende vagtplan.
Om dig - Du har en uddannelse som maskinmester, tekniker eller håndværker og meget gerne relevant erfaring fra bygningsdrift af store bygningsmasser.
- Du har lyst til at stifte bekendtskab med flere fag, da der er mange forskellige tekniske discipliner du skal mestre. Du er glad og positiv af natur og har en konstruktiv tilgang til de mange udfordringer, som opstår hver dag. Du arbejder struktureret og vedholdende således, at alle opgaver afsluttes ordentligt. Dertil er du robust og samarbejdsorienteret med en god evne til, at kommunikere på alle niveauer.
- Du skal trives med afvekslende dage, hvor der er mange opgaver og nogle gange er der akutte sager, der kræver hurtig indsats.
Derudover forventer vi, at du:
- er villig til at indtræde i vagtordning, der inkluderer aften-, nat- og weekendvagter
- har gode it-kundskaber og gerne erfaring med CTS-overvågning
- har kendskab til ét eller flere tekniske håndværksfag, herunder el, gas, vand, ventilation, luft og medicinske gasser – og lyst til at lære om de andre
- er god til at se sammenhæng i systemer
- er faglig dygtig, kvalitetsbevidst, kan arbejde selvstændigt samt træffe beslutninger
- er fleksibel i forhold til en skiftende hverdag med alsidige opgaver
- kan bevare overblikket og roen i pressede situationer
- evner at kommunikere roligt og sagligt i alle situationer
Vi tilbyder Et spændende og udfordrende job på Danmarks største, og måske mest avancerede, hospital med:
- gode og selvstændige arbejdsvilkår
- høj grad af medindflydelse
- mulighed for selv at præge arbejde og hverdag
- en bred kontaktflade til Rigshospitalets ansatte
- et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone
- gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
Yderligere oplysninger Er du i tvivl om stillingen er noget for dig, så ring og få en uformel snak med fagleder for driftsvagten Ole Lund Jakobsen på 2146 7680 ml. kl. 08.00 og 14.00.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter erfaring og kvalifikationer.
Region Hovedstaden er ét ansættelsesområde, dit primære arbejdssted vil være på Rigshospitalet Blegdamsvej.
Ansøgningsprocedure Du søger stillingen ved at uploade ansøgning, CV samt relevante uddannelsesdokumenter via link i annoncen.
Ansøgningsfrist d. 3. april 2026
Vi holder løbende ansættelsessamtaler og tiltrædelse ønskes snarest muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig
Om Center for Ejendomme Center for Ejendomme (CEJ) er det koncerncenter i Region Hovedstaden, som varetager regionens ejendomsportefølje på ca. 2 mio. kvadratmeter med alt fra fredede ejendomme til hospitalsbyggeri.
Sammen skal vi skabe, drive og optimere de fysiske rammer for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre samt stå for relaterede ejendomsservices.
Vi er med til at sikre optimale fysiske rammer for regionens ca. 40.000 ansatte og for de patienter, der skal føle sig ventede og velkomne, overalt hvor de kommer på regionens matrikler.
Vi er i gang med at skabe et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder for CEJs ca. 800 medarbejdere. Ambitionen er at være en stærk og værdsat samarbejdspartner, således at vi sammen med regionens øvrige medarbejdere skaber en god oplevelse for patienterne.
I CEJ skaber vi en vigtig del af grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen. Vores arbejde giver mening, fordi det handler om liv.
Se og læs mere om Center for Ejendomme
her.