Teknisk Arkitekt – Netværk og Firewall

fuldtid
Teknisk Arkitekt – Netværk og Firewall
  • Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43
  • Carsten Nieburhs Gade 43, 1577 København V
Vil du være med til at udvikle og modernisere infrastrukturen bag nogle af Danmarks mest kritiske systemer?

Vi søger en teknisk arkitekt med interesse for netværk, sikkerhed og firewall-løsninger, som har lyst til at være med til at forme fremtidens infrastruktur i Banedanmark.

Du bliver en del af et nyt team af tekniske arkitekter, hvor vi arbejder med alt fra netværkssegmentering og sikkerhedsarkitektur til modernisering af kritiske infrastrukturløsninger. Samtidig får du mulighed for at være med til at udvikle både vores arbejdsformer, faglige retning og teamkultur.

Forbind forretningens behov med stærke tekniske løsninger

Som teknisk arkitekt bliver du bindeled mellem forretning, projekter, drift og leverandører. Du skal være med til at omsætte behov og krav til løsninger, der er robuste, sikre og kan fungere i praksis.

Du får mulighed for at sætte dit præg på den tekniske retning og være med til at sikre, at vores løsninger understøtter både dagens behov og morgendagens krav. Rollen giver dig stor indflydelse på arkitektur, standarder og teknologiske valg i et miljø, hvor samarbejde, kvalitet og innovation er i fokus

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Udarbejde løsningsdesign og teknisk arkitektur
  • Bidrage til udvikling af netværks- og sikkerhedsarkitektur
  • Vurdere og udfordre tekniske løsningsforslag
  • Sikre sammenhæng mellem nye og eksisterende løsninger
  • Samarbejde med projekter, drift, specialister og leverandører
  • Bidrage til standardisering, forenkling og modenhed i infrastrukturen
Motiveres du af at omsætte teknisk indsigt til langsigtede løsninger, og trives du med at skabe struktur og retning i komplekse IT-miljøer, så vil dette være en spændende mulighed for dig.

Hvem er du?

Du har en relevant uddannelse inden for IT samt erfaring med netværk, sikkerhed eller firewall-løsninger og har lyst til at bringe din faglighed i spil i en arkitektrolle.

Måske arbejder du allerede som arkitekt. Måske er du specialist, konsulent eller tekniker og er klar til næste skridt i din karriere.

Det vigtigste for os er ikke, hvor mange år du har været på arbejdsmarkedet. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, fagligt engageret og har lyst til at samarbejde med andre om at finde de bedste løsninger.

Vi forventer ikke, at du kan alt fra første dag. Til gengæld forventer vi, at du har lyst til at lære nyt, stille spørgsmål og dele din viden med kollegerne omkring dig.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med nogle af følgende områder:

  • Firewall- og sikkerhedsløsninger
  • Netværksdesign og segmentering
  • Routing og switching
  • Infrastruktur- eller sikkerhedsarkitektur
  • Kritisk infrastruktur eller komplekse enterprise-miljøer
Hvis du kan se dig selv i en del af ovenstående, men ikke nødvendigvis det hele, hører vi stadig meget gerne fra dig.

Dit nye team og arbejdsplads

Vi er et nyt team af tekniske arkitekter, som er ved at opbygge vores fælles identitet, arbejdsform og kultur.

Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i samarbejde. Derfor lægger vi vægt på åben dialog, videndeling og respekt for hinandens fagligheder. Vi forventer ikke, at nogen har alle svarene, men vi forventer, at vi hjælper hinanden med at finde dem.

Hos os er der plads til både erfarne specialister og kolleger, der er på vej ind i arkitektrollen. Vi ser forskellighed i erfaring og perspektiver som en ressource.

Vi lægger vægt på:

  • Samarbejde frem for silotænkning
  • Videndeling frem for vidensmonopoler
  • Tillid og ansvar frem for unødig kontrol
  • Pragmatisk problemløsning frem for perfektionisme
  • Faglig nysgerrighed og løbende udvikling.
Vi tilbyder et arbejdsmiljø, hvor du får mulighed for at gøre en forskel, udvikle dig fagligt og være med til at skabe de løsninger, som understøtter en sikker og stabil jernbane for tusindvis af mennesker hver dag.

Du kan derudover se frem til gode ansættelsesvilkår i offentligt regi, herunder fleksible arbejdsforhold og fokus på work-life balance. Vi har betalt frokostpause, gode muligheder for hjemmearbejde og in-house faciliteter såsom træningsfaciliteter og café.

Du kommer også til at arbejde tæt på offentlig transport, og hvis du i stedet for vælger at cykle eller tage bil på arbejde, er der mulighed for at parkere i tørvejr i parkeringskælderen.

Løn og ansættelsesvilkår
Hvis du er akademiker, ansættes du efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten.

Du indplaceres på baggrund af akademisk anciennitet og erfaring som fuldmægtig på basistrin jf. gældende overenskomst som du finder her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt som du finder her.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 18,07 %.

Ellers ansættes du efter den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Stillingen er som udgangspunkt indplaceret i løngruppe 3 hovedstad jf. gældende overenskomst som du finder her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt som du finder her.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil til den samlede løn være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 16 %.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Teamleder Charlotte Andersen på +4521128119. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte vores personalekonsulenter på mail banedanmarkpersonale@BANE.dk.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følge instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.



Log ind