Teknisk analytiker til strategisk AI- og arkitekturramme i en af Danmarks største it-arbejdspladser

fuldtid
Teknisk analytiker til strategisk AI- og arkitekturramme i en af Danmarks største it-arbejdspladser
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Kan du sætte retning for, hvordan vi arbejder strategisk og teknisk med AI i kommunen? Kan du skabe struktur i et felt med høj udviklingshastighed og mange interessenter? Og kan du omsætte komplekse teknologiske muligheder til konkrete rammer, som en stor organisation kan arbejde efter?

Så er du måske den tekniske analytiker, vi søger til at udvikle Københavns Kommunes AI- og arkitekturramme.

Hvem er vi?
I Koncern IT (KIT) arbejder vi for et digitalt København. Vores AI-afdeling udvikler løsninger, der skaber værdi for borgere og medarbejdere i hele kommunen. AI-afdelingens hovedopgave er at skabe værdi for borgerne ved at lave analyser, træne modeller og sætte komplette løsninger i produktion, samt at udbrede viden om AI til hele kommunen. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med mere end 40 kollegaer, der arbejder med AI som deres primære arbejdsområde.

Vi arbejder med opgaver, der spænder over alt fra identifikation af graffiti, outlier detection på store indkøbsdatasæt, billede- og tekst-klassificering til dokumentgenkendelse på byggesager, samt tekstgenerering og sagsopsummering med store sprogmodeller og udvikling af RAG-løsninger. Derudover arbejder vi med kompetenceopbygning og uddannelse, samt udvikling af governance-rammer, der sikrer en sammenhængende og ansvarlig tilgang til AI i kommunen.

Hvad skal du lave?
Som teknisk analytiker får du ansvar for at etablere og drive arbejdet med at skabe en konkret og operationel AI-ramme i Københavns Kommune. Du skal både arbejde strategisk, analytisk og udførende.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med arkitekter, specialister og ledelse og bliver bindeled mellem forvaltningernes behov, tekniske muligheder og en ansvarlig implementering.

Dine hovedopgaver bliver bl.a. at 

  • Sætte arkitektonisk retning for AI, herunder beskrive hvad der skal til for at have en moderne AI-stack i kommunen
  • Definere projektets scope, milepæle og leverancer og sikre fremdrift
  • Opstille principper for kravstilling til både egenudviklede og indkøbte AI-løsninger
  • Sætte tydelige rammer for ejerskab, drift og governance
  • Analysere markedet og indgå i dialog med relevante leverandører og fællesoffentlige aktører
  • Udarbejde konkrete eksempler og beslutningsoplæg, der gør retningen anvendelig i praksis
Vi forventer, at du

  • Har erfaring med at arbejde i spændet mellem arkitektur, forretning og styring
  • Har erfaring med AI-projekter
  • Kan omsætte komplekse teknologiske problemstillinger til klare modeller og dokumentation
  • Har erfaring med governance, kravstilling eller leverandørdialog
  • Arbejder struktureret og kan skabe fremdrift i tværgående initiativer
  • Trives i samarbejde med mange fagligheder i en kompleks organisation
Det er en fordel, hvis du

  • Har arbejdet med standardisering og rammesætning, herunder referencearkitektur
  • Har erfaring med analyse og vurdering af AI- eller SaaS-løsninger
  • Har arbejdet med modning og indledende scoping af AI-behov
Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt. Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

Mere information
KIT ligger lige ved Fuglebakken Station, og vi tilbyder medarbejdergoder, fx massage og fitnesscenter. Vi har familievenlige arbejdstider og flekstid.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Rasmus Brixen Stisager på 29 13 91 37 og strategikonsulent Berit Dam på 2926 7816.

Søg via linket senest onsdag den. 18. marts 2026.

Om Koncern IT
Vi er KIT – Københavns Kommunes Koncern IT. Vi går på arbejde for at skabe en mærkbar forskel i Københavns Kommune. Vores mål er at gøre digitalisering enklere samt styrke grønnere og mere brugervenlige it-løsninger til gavn for hele København. Hver dag leverer vi stabil og sikker it-drift til over 45.000 medarbejdere. Læs mere på koncernit.kk.dk.

Log ind