fuldtid
Teknisk analytiker med flair for sprog, IT-systemer og data til Forsvarets Efterretningstjeneste
Brænder du for at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne? Har du erfaring med - eller lyst til – at arbejde med store mængder data i komplekse IT-systemer? Og kan du russisk på højt niveau? Så er du måske vores nye tekniske analytiker til FE’s Områdecenter Rusland.
Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
I Områdecenter Rusland bliver du en del af en afdeling med både sprog‑ og it‑kyndige medarbejdere, dataanalytikere, militæranalytikere og politiske analytikere, som sammen bidrager til vidensopbygning og analyse af Ruslands betydning for Danmarks sikkerheds‑ og forsvarspolitik.
Du vil få en alsidig opgaveportefølje, hvor du kan anvende både sproglige og tekniske kompetencer til at finde, udvælge, analysere og formidle materiale af relevans for Områdecentrets prioriteter. Derfor lægger vi vægt på, at du kan arbejde med og prioritere store og komplekse informationsmængder.
Du og din baggrund er vigtig
Vi forestiller os, at du måske har en relevant akademisk uddannelse inden for sprogstudier, dataanalyse, samfundsvidenskab eller en helt anden uddannelsesbaggrund, men dine personlige og faglige kompetencer er det vigtigste:
• Det er et krav, at du enten har russiske sprogfærdigheder på højt niveau eller kan dokumentere erfaring med at arbejde med store datamængder.
• Du skal yderligere være indstillet på at gøre en personlig indsats for at udvikle dig fagligt på nye områder og opnå nye kompetencer. Vi arbejder eksempelvis med komplekse IT-systemer, som det er vigtigt, at du hurtigt lærer at anvende.
• Du har gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner på både dansk og engelsk
• Det er en fordel, hvis du har et godt kendskab til Ruslands politiske forhold samt en forståelse for udenrigs- og sikkerhedspolitik generelt.
Med hensyn til personlige kompetencer er det vigtigt, at du er vedholdende og systematisk i
dit arbejde, da du ofte vil håndtere store og komplekse informationsmængder. I din
opgaveløsning skal du kunne arbejde meget selvstændigt med at tilrettelægge og udføre dine arbejdsopgaver. Samtidig skal du have gode samarbejdsevner og kunne indgå i tværfaglige arbejdsfællesskaber i en organisation med vidt forskellige faglige profiler.
Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.
Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.
FE har adresse på flere lokaliteter – dit faste tjenestested vil indledningsvis være Dragør.
Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 5. december 2025.
Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 50 og stiler mod en ansættelse fra 1. april 2026. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 22800@ddis.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.
Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores beretning ”INDBLIK”, hvor du bl.a. kan få oplysninger om FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige forhold.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.