Vil du stå i spidsen for HR og tage ansvaret for at understøtte chefer og ledere og derigennem medarbejderne i Teknik og Miljø – og er du samtidig ambitiøs i forhold til fremtidens HR-funktion? Så læs mere her.
IndledningVi ønsker at styrke den måde HR bidrager til at realisere vores fælles strategi og til at gøre det nemmere at være leder i Teknik og Miljø. Det stiller krav til, at HR i endnu højere grad arbejder tæt på forretningen, mere proaktivt og med et tydeligt strategisk fokus.
I Teknik og Miljø vil du få en central rolle i at sikre og udvikle HR, så funktionen understøtter vores kerneopgaver, og i – sammen med medarbejderne i HR – at sætte retning for og forme vores fælles HR-funktion.
Om stillingenNogle af dine vigtigste opgaver er at styrke HR’s rolle som en tæt og relevant samarbejdspartner for direktion, chefer og ledere. HR skal i endnu højere grad understøtte ledelsesopgaven, bidrage til bedre ledelsesvilkår og være med til at udvikle en organisation med høj trivsel og et stærkt arbejdsmiljø.
Du skal sikre, at HR leverer driftssikre og effektive kerneleverancer inden for personaleadministration, og at der arbejdes systematisk med digitalisering og standardisering af processer indenfor personaleområdet.
Lige så centralt er det, at du har lyst til og interesse for samarbejde med organisationen. HR har berøring med hele Teknik og Miljø, og det er afgørende, at du formår at skabe stærke relationer og et tillidsfuldt samspil – både med ledere, medarbejdere og MED-organisationen.
Du skal være ambitiøs på organisationens vegne og skal kunne omsætte strategiske mål til konkret praksis. I en vekselvirkning mellem at lytte, løse, lære og lede skal du kunne tilpasse dine løsninger – og samtidig stå fast, når retningen kræver det.
Derfor vil det også være vigtigt, at du vil stå i spidsen for den videreudvikling af HR, som allerede er i gang. HR arbejder målrettet med at udvikle din organisering, opgaveprioritering og samarbejdsformer. Arbejdet tager afsæt i et tydeligt behov for at styrke ledelsesunderstøttelsen, skabe bedre sammenhæng mellem strategi og praksis og sikre, at HR’s indsatser i højere grad bidrager til kerneopgaven.
Du skal i den forbindelse færdiggøre og implementere en ny teamstruktur og sikre klare roller og ansvar – og samtidig skabe følgeskab og retning i organisationen. Det er afgørende, at du formår at balancere udvikling med sikker drift, så HR både leverer stabilt i dag og udvikler sig i takt med fremtidens behov.
Vi tilbyder en udviklende chefstilling og godt kollegaskabVil du med på holdet?
Så klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende en motiveret ansøgning med CV senest søndag den 12. april 2026. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Vi forventer, at du kan starte i stillingen 1. juni 2026.Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!