Teamleder til skoleområdet i Køge - med fokus på ledelse, struktur og stærke samarbejder

fuldtid
Teamleder til skoleområdet i Køge - med fokus på ledelse, struktur og stærke samarbejder
  • Køge Kommune
  • Torvet 1, 4600 Køge

Vil du være med til at skabe rammerne for et skoleområde, der giver børn de bedste muligheder for læring og trivsel? Vi søger en engageret leder, der kan kombinere faglig indsigt med evnen til at skabe struktur og retning – og som samtidig forstår, at stærke relationer og samarbejde er nøglen til succes.

Som teamleder bliver du en del af et ambitiøst ledelsesteam i Børne- og Kulturforvaltningen, hvor vi alle arbejder ud fra et ressourceorienteret syn på børn og familier. Du får ansvaret for et konsulentteam, hvor du sikrer, at opgaver løses effektivt og med høj kvalitet. Din rolle er at skabe overblik, understøtte faglig udvikling og sikre, at strategiske mål omsættes til konkret praksis. Det gør du i tæt dialog med skolernes ledelser og i samarbejde med dagtilbudsområdet, PPR og Familieafdelingen.

Vi lægger vægt på, at du kan skabe systematik og struktur i hverdagen – men også, at du har blik for relationer og helheder. Du skal kunne bygge bro mellem fagligheder, skabe fælles retning og sikre, at samarbejdet på tværs fungerer. Det kræver både ledelsesfaglighed, organisatorisk forståelse og en stærk kommunikativ tilgang.

Din hverdag som teamleder – tæt på praksis og med blik for helheden

Du får en nøglerolle i at videreudvikle skoleområdet i samarbejde med kompetente og engagerede medarbejdere i Køge Kommune. Du har det daglige ansvar for at fordele opgaver og følge op på fremdrift i både drifts- og udviklingsopgaver på skoleområdet. Du er sparringspartner for konsulenterne og bidrager til skriftlige produkter til politiske udvalg og direktion. Du vil være tæt sparrings- og samarbejdspartner for skolernes ledelser. Du indgår i arbejdet med børn i udsatte positioner og visitation, og du er bindeled til andre forvaltninger og eksterne samarbejdspartnere.
Kort sagt: Du er med til at sikre sammenhæng, kvalitet og retning i den daglige drift.

Fremtidens Køge – en del af din ledelsesopgave

Som teamleder bliver du en nøgleperson i realiseringen af Fremtidens Køge, hvor vi arbejder med at frisætte fagligheden og omsætte strategiske visioner til konkret praksis. Det er en spændende balance, hvor du skal bidrage til at skabe rammer, der giver plads til udvikling og nytænkning. Du kan læse mere om Fremtidens Køge på kommunens hjemmeside.

Vi søger dig, der

Har solid ledelseserfaring fra skoleområdet og gerne erfaring med ledelse af ledere

Arbejder struktureret og systematisk med opfølgning og procedurer

Er relationsstærk og kan skabe samarbejde på tværs

Har blik for helheder og kan omsætte strategiske mål til praksis

Motiveres af at skabe kvalitet og sammenhæng i børns liv

Vi tilbyder

En meningsfuld lederrolle med stor indflydelse på skoleområdet, et ambitiøst og fagligt stærkt miljø med fokus på udvikling og samarbejde, tæt sparring med ledelsesteamet og mulighed for kompetenceudvikling. Du bliver en del af en organisation, der værdsætter engagement, nytænkning og fællesskab.

Ansættelsesprocessen

Afdelingen har nedsat et ansættelsesudvalg, ledet af Dagtilbuds- og skolechef Morten Østergaard Jensen, som vi opfordrer til at kontakte på tlf. 29 32 54 07, for at høre mere om stillingen. Du er også velkommen til at ringe til TR Trine Lolk Mansa på tlf. 29 33 66 68.

Samtaler

Første samtale afholdes mandag den 16. marts 2026

Anden samtale afholdes mandag den 23. marts 2026 og omfatter både personlighedstest (Big 5 Test) og præsentation af en caseopgave

Ansættelsesudvalget træffer beslutning umiddelbart efter anden samtalerunde.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Log ind