Vil du arbejde i et globalt miljø, og har du et skarpt overblik og kundefokus? Så har vi en spændende stilling som teamleder med fokus på Udenrigsministeriets repræsentationer, som måske er noget for dig.
Om stillingen Som teamleder bliver du ansvarlig for den løbende kommunikation med Udenrigsministeriets repræsentationer rundt omkring i verden. Det betyder, at hverdagen er omskiftelig, krævende og lærerig. Du bliver én af to teamledere, hvor den anden teamleder har ansvaret for Udenrigsministeriets drift.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med it-kontoret i Udenrigsministeriet, og du vil også have tæt dialog med de teams i Statens It, som står for driftsleverancen.
Høj kundetilfredshed og sikker, stabil drift er blandt Statens Its vigtigste strategiske pejlemærker. Sammen med teamledere, medarbejdere og kollegaer skal du være med til at sætte retning og sikre effektive processer og systemer, som giver vores kunder gode serviceoplevelser.
For Udenrigsministeriet er der et særligt fokus på at opretholde og udvikle et højt sikkerhedsniveau.
Dine opgaver bliver:
- at håndtere og udvikle den løbende kommunikation med repræsentationer i hele verden
- at være Statens Its ledelsesrepræsentant ift. relationer med repræsentationerne
- at koordinere ønsker om leverancer sammen med driftsorganisationen.
Om dig Stillingen kræver en teamleder, som har stærke kommunikative færdigheder i både tale og skrift, som arbejder meget struktureret og som kan holde hovedet koldt i krævende situationer. Du kan finde løsninger på komplekse problemstillinger og er god til at skabe følgeskab i en organisation med mange interessenter.
Derudover er du den rigtige til jobbet, hvis du:
- kan indgå i en politisk ledet organisation og håndtere problemstillinger ift. processer
- er tillidsvækkende, imødekommende, fagligt nysgerrig og kompetent
- går langt for at finde løsninger, der imødekommer vores kunders forretningsmæssige ønsker og behov samtidig med, at du sikrer stabil og effektiv drift kan bidrage til et godt samarbejde, konstruktiv sparring og fra et helhedsperspektiv understøtte Statens Its mål, strategi og kulturelle pejlemærker.
Om os Området for Udenrigsministeriet i Statens It har blandt andet ansvar for it-drift af Udenrigsministeriet, og vi understøtter Udenrigsministeriets globale repræsentation og opererer 24/7 under stor geopolitisk bevågenhed. Det er afgørende, at ministeriets it-drift kan hjælpe danskere i hele verden.
Vi tilbyder:
- ansættelse i en åben og dynamisk organisation, der er præget af et højt fagligt niveau med en uformel og fleksibel arbejdsform
- gode muligheder for kompetenceudvikling og efteruddannelse
- et job, hvor du kan være med til at præge udviklingen på it-området på tværs af statens mange institutioner.
Om Statens It Statens It er med til at skabe fundamentet for en fortsat digitalisering af staten. Det er vores mål at tiltrække og fastholde dygtige it-medarbejdere og tilbyde en attraktiv it-arbejdsplads med gode muligheder for faglig udvikling og specialisering. Vores fokus er at samle driften af mange ministeriers it og høste stordriftsfordelene ved at sammenlægge og standardisere systemer. Hovedopgaverne omfatter drift, support, udvikling og harmonisering af it i staten.
Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.
Ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling alt efter kvalifikationer.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om at fremsende en privat straffeattest, som du rekvirerer via www.politi.dk, eller ved fysisk fremmøde på din lokale politistation. Vi fortæller mere om dette undervejs i ansættelsesforløbet.
Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef for Udenrigsministeriet Thomas Kristmar på telefon 5087 9661.
Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 1. april 2026.
Vi forventer at holde samtaler i uge 16 og håber at kunne byde vores nye kollega velkommen den 15. maj 2026.
Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.