Vil du være med til at styrke helhedsplejen på Fanø?
Har du lyst til at stå i spidsen for et engageret team i en tid med stor udvikling og nye muligheder?
Vi søger en teamleder, der kan skabe tryghed, klare rammer og et godt samarbejde – og som kan hjælpe medarbejderne med at lykkes i hverdagen og i arbejdet med den nye ældrelov. Du er synlig, finder løsninger og kan skabe retning, når tingene forandrer sig.
Ansvar, respekt og mening er vores bærende værdier. Hvis det også er væsentlige værdier for dig – og du samtidig er tændt på at prøve kræfter med ledelse hos os – så er du måske den teamleder, som vi søger fra den 1. juni 2026.
Helhedsplejen er et centralt omdrejningspunkt i Fanø Kommunes ældreområde. Vi er en mindre organisation med tætte relationer, korte beslutningsveje og et stærkt fællesskab.
I helhedsplejen er der 39 medarbejdere og vi løser opgaver hos ca. 110 borgere.
Du bliver en del af et lederteam, hvor sparring, tillid og fællesskab er grundstenen i vores måde at arbejde på — vi vil lykkes i fællesskab.
I det kommende år har vi særligt fokus på:
Om stillingen
Som teamleder i Helhedsplejen bliver du en del af et stærkt ledelsesteam i Sundhed og Omsorg.
Du får ansvar for:
Du skaber følgeskab gennem stærke relationer og en balanceret, teamdrivende ledelsesstil – og bidrager med et nysgerrigt blik på udvikling.
Vi lægger vægt på, at du:
Vi tilbyder dig:
Fanø – tæt på og alligevel helt sin egen
Der er kun 12 minutters sejlads fra Esbjerg til Fanø, og Helhedsplejen ligger blot 10 minutters gang fra færgen. Mange oplever færgeturen som en rolig start på dagen – og en velfortjent pause på hjemvejen.
Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig og få dig med ombord i et stærkt og værdibaseret fællesskab.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Leder af Sundhed og Omsorg Kaja Petersen på tlf. 76 66 08 45 ml. kl. 8.30 - 10.00.
Kompetenceprofil for Teamledere samt Fanø Kommunes Ledelsesgrundlag kan rekvireres via mail kp@fanoe.dk. Se mere om Fanø Kommune på www.fanoe.dk
Ansøgningsfristen er søndag d. 19. april 2026
Vi forventer at afholde første samtalerunde torsdag d. 23. april 2026.
Der anvendes personprofil i ansættelsesprocessen.
Hvis du indkaldes til samtale, skal du huske at medbringe din straffeattest.
Fanø Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Der er kun 12 minutter med Danmarks formentlig smukkeste færgerute til en unik arbejdsplads midt i Nationalpark Vadehavet med UNESCO Verdensarv-status og Danmarks bedste natur.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.