Teamleder til Borgerteams Rønde i Syddjurs Kommune

fuldtid
Teamleder til Borgerteams Rønde i Syddjurs Kommune
  • Syddjurs Kommune
  • Hovedgaden 75B, 8410 Rønde

Vi søger pr. 1. juni en teamleder som hver skal varetage ledelsen af to tværfaglige borgerteams med indmøde i Byens Hus i Rønde. 


Vi tilbyder

Vi tilbyder dig en attraktiv lederstilling med fokus på personaleledelse og en faciliterende driftsledelse, hvor borgernes og medarbejdernes trivsel er i fokus. Der vil i jobbet være rig mulighed for ledelsesmæssig udvikling og mulighed for at sætte dit præg på ældreplejen i Syddjurs Kommune. 

Som teamleder referer du til lederen af klyngen og indgår sammen med dine medarbejdere i én af vores i alt tre geografiske klynger med fire tværfaglige borgerteams i hver. Derudover er der en tværgående sundhedsfaglig klynge.

I hverdagen vil der være et tæt samspil med din teamleder-kollega og klyngelederen, hvor faglig sparring og samarbejde vægtes højt. 

Du vil møde lederkollegaer, samarbejdspartnere og medarbejdere, der er stærkt motiverede for et godt samarbejde og tager ansvar for at skabe et godt arbejdsmiljø. I fællesskab bidrager I til at realisere ”Syddjursmodellen”. Visionen i ”Syddjursmodellen” er i én sætning: At øge borgernes selvbestemmelse og øge sammenhængen og kontinuiteten i plejen ved at indføre tværfaglige, selvstyrende borgerteams.

Visionen har stor betydning for ledelsesopgaven, da det betyder, at medarbejderne ud fra deres faglighed og kontakt med borgeren kan træffe de valg, der er bedst for borgeren. Det kalder på:

  • Tillid til den enkelte
  • Fokus på nærheden og relationerne til borgerne
  • Fokus på nye måder at supportere og kvalitetssikre
  • Fokus på kompetenceudviklingen
  • Fokus på rehabilitering
  • Fokus på implementering af selvstyring og tværfaglighed 
  • Opmærksomhed på ikke at skabe nye bureaukratier

Som teamleder skal du kunne se dig selv gå forrest i virkeliggørelsen af visionen i ”dine” to borgerteams. Derfor sikrer vi dig en grundig introduktion til både ”Syddjursmodellen” og den forventede ledelsesopgave.


Arbejdsområde

Du står i spidsen for en række engagerede medarbejdere og har det fulde driftsansvar for helhedsplejen i to tværfaglige borgerteams i alt 40-50 medarbejdere. 

Som teamleder er du garant for et rehabiliterende fokus, at opgaverne løses kompetent inden for de gældende kvalitetsstandarder og retningslinjer. Desuden skal du sikre et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø i ”dine” borgerteams og klyngen som helhed. 

Ligeledes bidrager du i tæt samarbejde med ressourceplanlæggerne til en effektiv økonomi- og ressourcestyring, som sikrer, at de økonomiske rammer overholdes.

Som teamleder bidrager du desuden til at løfte det samlede ledelsesansvar i klyngen.


Vi ser gerne at du har denne baggrund:

  • Relevant sundhedsfaglig uddannelse, eventuelt som sygeplejerske.
  • Eventuelt lederuddannelse og/eller ledelseserfaring fra og viden om sundheds- og ældreområdet.
  • Indsigt i at bedrive ledelse i en politisk styret organisation.
  • Forståelse for, hvilke beslutninger og handlinger, der skal gennemføres for at opnå en sund økonomi og medarbejdertrivsel.

Du bliver leder af en tværfaglig medarbejdergruppe, så derfor forventer vi også af dig, at du: 

  • ønsker at arbejde med faciliterende driftsledelse
  • har lyst til at arbejde med forandrings- og forankringsledelse 
  • har en synlig, relationel og faciliterende ledelsesstil, hvor du formår at skabe følgeskab, motivation og tydelighed for dit personale
  • er omstillingsparat og betragter forandringsprocesser og usikkerhed som et grundvilkår og som en del af kernen i ledelsesopgaven – snarere end som en forstyrrelse.

 

Stillingen er på fuld tid. 

Ansættelsessted: Ansættelsen er i Klynge Vest som dækker Hornslet og Rønde. Du vil få ind mødested og kontor i Rønde. Et gyldigt kørekort er en nødvendighed.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Der indhentes straffeattest ved tilbud om ansættelse.


Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Klyngeleder Anette Bay Ladefoged på tlf. 40228656.


Ansøgningsfrist

Onsdag den 8. april 2026. 


Samtaler

Der holdes to samtalerunder. Imellem 1. og 2. samtale vil der være personlighedstest og tilbagemelding. 

  • 1. samtale fredag den 17. april 2026
  • 2. samtale mandag den 27. april 

 

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling. 

Vi har et samarbejdsgrundlag der bygger på fem bærende principper; 

"Samtaler, der bygger på tillid og åbenhed, muliggør, at vi i Fællesskab viser Handlekraft og kan tage Ansvar for opgaveløsningen og for Udvikling af kerneopgaven."

Gennem de fem principper skaber ledere og medarbejdere sammen fundamentet for velfungerende og inddragende arbejdsfællesskaber til gavn for borgerne og det omgivende samfund. Du kan læse mere om vores samarbejdsgrundlag via følgende link Samarbejdsgrundlag.  

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Log ind