Teamkoordinator til Børn og Unge Rådgivningen i Maribo

fuldtid
Teamkoordinator til Børn og Unge Rådgivningen i Maribo
  • Børn og Unge Rådgivning Øst
  • Jernbanegade 7, 4930 Maribo
Vil du bruge din faglighed til at skabe retning, kvalitet og overblik i myndighedsarbejdet – tæt på praksis og tæt på kollegerne?

Vi søger en teamkoordinator til Børn og Unge Rådgivningens Ungeteam (13–18 år / ungestøtte) i Maribo.

Som teamkoordinator får du en central rolle i den daglige faglige ledelse, hvor du understøtter rådgiverne, sikrer kvalitet i sagsbehandlingen og bidrager til en stabil og velfungerende drift.

En rolle i en organisation i udvikling

Vi er i gang med at styrke vores organisering for at skabe tydeligere ledelse, kortere beslutningsveje og bedre støtte til rådgiverne i hverdagen.
Det betyder, at teamkoordinatorfunktionen er en ny og central rolle i vores fremtidige organisering.

Du træder derfor ind i en funktion, hvor du både skal være med til at:
  • sætte retning for den daglige faglige praksis
  • bidrage til udvikling af arbejdsgange og samarbejde
  • være med til at forme rollen i tæt samspil med ledelse og kolleger
Vi søger derfor en profil, der har lyst til – og trives med – at arbejde i en organisation i udvikling.

Om stillingen

Som teamkoordinator er du bindeled mellem rådgivere og afdelingsleder og spiller en nøglerolle i at skabe sammenhæng, overblik og fremdrift i hverdagen. Du arbejder tæt på den faglige praksis og understøtter rådgiverne i deres daglige opgaveløsning – både i forhold til lovgivning, kvalitet og prioritering. Du har ikke personaleansvar, men har en tydelig faglig rolle med ansvar for koordinering, sparring og kvalitet i opgaveløsningen.

Dine opgaver omfatter blandt andet:
  • faglig sparring til rådgivere i dagligdagen
  • kvalitetssikring af sagsbehandlingen
  • koordinering af opgaver, sagsflow og prioritering
  • facilitering af teammøder og faglige drøftelser
  • opfølgning på frister og rettidighed
  • understøttelse af ensartet praksis og videndeling
  • introduktion og understøttelse af nye medarbejdere
Du bidrager samtidig til udvikling af arbejdsgange og implementering af nye faglige tiltag.

Om arbejdspladsen

Børn og Unge Rådgivningen er Lolland Kommunes myndighedsområde på børne- og ungeområdet og består af ca. 70 medarbejdere fordelt på to matrikler i Maribo og Nakskov.

Vi arbejder med komplekse og meningsfulde opgaver i forhold til børn, unge og familier i udsatte positioner. Arbejdet kræver høj faglighed, stærkt samarbejde og tydelig prioritering. Vi er en organisation med stort engagement og høj social kapital, hvor vi prioriterer faglig sparring, samarbejde og fælles refleksion. Vi er samtidig i gang med en ny organisering, hvor teamkoordinatorerne får en central rolle i at styrke den daglige faglige ledelse, skabe tydeligere strukturer og sikre høj kvalitet i opgaveløsningen.

Vi kan tilbyde
  • en fagligt central rolle med stor indflydelse på kvalitet og praksis
  • tæt samarbejde med både rådgivere og ledelse
  • mulighed for at præge arbejdsgange og faglig udvikling
  • en hverdag tæt på praksis og med stor variation i opgaver
  • en engageret kollegagruppe med høj faglighed

Faglige kompetencer

Vi forventer, at du:
  • har solid erfaring med myndighedsarbejde på børne- og ungeområdet
  • har indgående kendskab til Barnets Lov og relevant lovgivning
  • har erfaring med kompleks sagsbehandling
  • kan arbejde struktureret med overblik, prioritering og opfølgning
  • har erfaring med eller interesse for faglig sparring og koordinering

Personlige kompetencer

Vi lægger vægt på, at du:
  • har stærke samarbejdsevner og skaber tillid i relationer
  • kan kommunikere klart og konstruktivt
  • arbejder systematisk og bevarer overblik i en travl hverdag
  • kan balancere mellem faglighed, drift og samarbejde
  • trives i en rolle tæt på både kolleger og ledelse
Læs opgave- og funktionsbeskrivelsen (pdf).

En arbejdsplads med mening og ansvar

Vi arbejder med nogle af de mest betydningsfulde beslutninger i børns liv. Det forpligter.

Børn- og Unge Rådgivningen rummer cirka 70 medarbejdere og er en del af en samlet sektor med omkring 160 medarbejdere på tværs af myndighed, udførerfunktioner, sundhedstjeneste og tandpleje. Det giver både faglig tyngde og et tæt tværfagligt samarbejde.

Vi kender hinanden, vi arbejder tæt sammen, og vi prioriterer tilgængelig ledelse og kollegial sparring. Opgaverne er komplekse, men vi står ikke alene med dem. Vi har en kultur præget af faglighed, engagement og ansvarlighed. Samtidig arbejder vi bevidst med at skabe bæredygtige rammer for opgaven. Vi tror på, at kvalitet i opgaveløsningen hænger tæt sammen med trivsel, tydelig ledelse og en hverdag, hvor man kan sige tingene højt – også når de er svære.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Relevant socialfaglig uddannelse

Straffe- og børneattest indhentes ved ansættelse.

Tiltrædelse den 1. juni 2026.

Yderligere information

For yderligere information om stillingen kan du kontakte decentral leder Michael Vinther Hansen på telefon 41 67 38 01 eller afdelingsleder Lisa Friis Schmidt-Hansen på telefon 21 69 37 62.

Ansøgningsproces

Ansøgningsfristen er den 16. april 2026.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 20. april.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

 

Log ind