Har du lyst til at være en del af et stærkt og muntert fagligt fællesskab og gøre en forskel for både børn, unge og voksne?
Vi søger en engageret, glad og faglig nysgerrig tandplejer, der trives med variation i hverdagen og som har lyst til at arbejde både i børne‑ og ungdomstandplejen samt i voksentandplejen. Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.
Stillingen er et langvarigt vikariat med evt. mulighed for fastansættelse. Vi hører meget gerne fra dig, hvis du ønsker en kombinationsstilling med fx privat praksis eller færre timer.
Du får en stilling med klinikassistenthjælp. Vores filosofi er, at patienten sættes bedst i centrum ved, at tid og opgaver hænger sammen.
Hvem er vi?
Vi er en moderne centraliseret og engageret tandpleje i Brørup – få minutter fra motorvejen. Vi arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper og lægger vægt på et trygt og udviklende miljø. Hos os er faglig sparring, uddelegering og samarbejde en naturlig del af hverdagen. Vi værdsætter en kultur præget af åbenhed, respekt og samarbejde - og det kan mærkes. Vores trivselsmålinger ligger konsekvent højt, og hos os får du kolleger, der hjælper hinanden og arbejder målrettet for at skabe de bedste oplevelser for vores patienter.
Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø skaber de bedste rammer for både medarbejdere og patienter. Vi opmuntrer til faglig udvikling og innovation, og vi støtter hinanden i at nå vores fælles mål, hvor vidensdeling er en naturlig del af hverdagen. Vores patienter kommer rettidigt ind på OR.
Hos os får du:
En arbejdsplads med høj trivsel og godt kollegaskab
En grundig og meningsfuld onboarding – tilpasset dig
En hverdag med variation, faglig sparring og plads til udvikling
Mulighed for dage på både BUT og ude af huset i Voksentandplejen
11 ugers ferie (vi følger stort set skolernes ferieplan)
En ledelse med visioner og tydelig retning
Dine opgaver vil bl.a. være:
Børne- og Ungetandplejen:
Udføre undersøgelser, forebyggende behandlinger og profylakse fra 5-22 år
Varetage patientvejledning og sundhedsfremme
Udarbejde behandlingsplaner – evt. i samarbejde med tandlæger
Voksentandplejen:
Yde tandpleje til voksne borgere med særlige behov
Arbejde i borgernes eget hjem, plejebolig eller på klinik
Varetage vurderinger, undersøgelser og behandlinger
Dokumentere og kommunikere tværfagligt med plejepersonale og samarbejdspartnere
Derudover:
Bidrage til faglig udvikling og kvalitetssikring
Indgå i et stærkt team af tandlæger, tandplejere og klinikassistenter
Arbejde i et miljø med digital udvikling og moderne teknologi
Vi forestiller os, at du:
Er uddannet tandplejer – måske nyuddannet
Er mødestabil og struktureret
Har et godt overblik og kan håndtere patienter med forskellige behov
Du har måske erfaring fra kommunal tandpleje, men det er ikke et krav. Vi har ressourcerne til og brænder for at få dig til at trives og udvikle dig fagligt i dit job
Har lyst til at arbejde med børn, unge og voksentandpleje og have fingrene i mange typer opgaver
Trives i et miljø med samarbejde, faglighed og humor
Er anerkendende i din tilgang til dine omgivelser og møder positivt ind på arbejde
Er god til - og har lyst til - at kommunikere med patienter, forældre og kollegaer og skabe tryghed
Er fortrolig med IT og har lyst til at lære nyt
Om os i tal og teknik:
Vi behandler ca. 10.500 børn og unge op til 22 år
Vi varetager omsorgstandpleje og socialtandpleje
Vi har 15 klinikker på Børn & Unge, 5 på ORTO og 2 sterilisationer
Vi bruger TK2, Romexis, CBCT, 3Shape, Shining 3D, Zeiss mikroskop og 3D-printere og in-house aligners
Du bliver en del af et team på 8 tandlæger, 6 tandplejere, 25 klinikassistenter, 1 specialtandlæge, 1 driftsleder og overtandlægen.
Løn og ansættelsesvilkår:
Efter gældende overenskomst og lokal løndannelse. Du får 5 ugers ferie + 5 feriefridage – og yderligere 20 lukkedage, som svarer til i alt 11 ugers fri.
Vi indhenter børne- og straffeattest før ansættelse.
Vil du vide mere?
Kontakt gerne:
Overtandlæge Annemarie Sloth Ottesen på tlf. 23 83 28 34
Driftsleder Irene Holk Lund på tlf. 50 84 64 54
Læs mere på Tandpleje
Sådan søger du:
Ansøgningsfrist: Mandag den 23.marts kl. 12.00.
Vi glæder os til at høre fra dig.