Talstærk it-controller søges til Erhvervsstyrelsens team It-Styring

fuldtid
Talstærk it-controller søges til Erhvervsstyrelsens team It-Styring
  • Erhvervsstyrelsen
  • Langelinie Allé 17, 2100 København
Er du vores nye brobygger mellem bevillinger, budgetter og it? Du elsker tal, men du elsker endnu mere, når tallene giver mening for andre. Som vores nye it-økonomistyringsspecialist oversætter du it-behov, bevillinger og budgetter til klare beslutningsgrundlag. Du gør det komplekse enkelt, så ledelsen og brugerne kan træffe de rigtige valg i tide.

Erhvervsstyrelsens It-Styring har bl.a. ansvar for tværgående økonomistyring af vores samlede it-systemportefølje, for it-indkøb og -udbud og for sekretariatsbetjening af it-ledelsen og styrelsens ledelsesforankrede it-styringsorganer. Du bliver en del af et fagligt stærkt team med højt humør og en uformel, social omgangstone, som inden for det seneste år bl.a. har haft burger-, sushi-, vin- og fastelavnsbollesmagning på programmet, for dem der har lyst.

Om stillingen Til hverdag arbejder du primært i It-Styrings it-økonomifunktion på cirka 5 personer, som er bindeled mellem it-organisationen, økonomi og ledelse og hvis fornemste opgave det er at understøtte, at bevillinger, budgetter og behov hænger sammen.

I stillingen skal du derfor arbejde både operationelt og strategisk. Operationelt blandt andet med løbende controlling og fakturahåndtering, månedlig sparring og støtte til budgetbrugerne samt kvartalsvis budgetopfølgning. Og strategisk med økonomiske analyser og estimater, som underbygger politiske indspil og strategiske direktionsbeslutninger.

Aktuelt vil du også få rig mulighed for at trække på dine erfaringer og påvirke udviklingen af det fremtidige økonomistyringssetup, hvor vi har en ambition om at gøre økonomien lettere tilgængelig og mere gennemskuelig for vores brugere.

Du skal næsten altid samarbejde med andre for at løse dine opgaver. Det kan fx være andre funktioner i It-Styring, it-chefer eller projektledere, eksterne samarbejdspartnere eller Erhvervsstyrelsens centrale økonomi- og regnskabsfunktioner. Det stiller store krav til, at du dels kan formidle it-økonomi til forskellige modtagere med hver deres forudsætninger og kontekst, dels at du også omvendt kan oversætte brugernes behov til en it-økonomimæssig kontekst.


Om dig Du har en relevant uddannelse indenfor fx samfundsvidenskab, økonomi, it eller lignende. Derudover forventer vi, at du:

  • Er god til tal og har godt kendskab til Excel
  • Selvstændigt og struktureret tager ansvar for dine opgaver – med et skarpt blik for, hvordan opgaver hænger sammen på tværs af teamet, afdelingen og styrelsen
  • Kan gennemskue komplekse sammenhænge mellem bevillinger, budgetter og behov og bruge din indsigt og dine stærke formidlingsevner til at skabe transparens for brugerne
  • Er interesseret i it og har flair for at sætte dig ind i teknisk komplicerede sammenhænge for at forstå brugernes behov
  • Har erfaring med statslig økonomistyring
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til agil it-udvikling.

Om Erhvervsstyrelsen Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og er placeret på flere forskellige lokationer i landet. Denne stilling er placeret på Langelinie i København.

Erhvervsstyrelsen er en ambitiøs og moderne myndighed. Vi lægger vægt på at skabe resultater af høj kvalitet, og vi er ikke bange for at gå nye veje for at finde løsninger. Derfor arbejder vi bl.a. med nye teknologier, digitale løsninger og data til at effektivisere vores drift og skabe værdi for virksomhederne. Vi lærer gerne af andre, og vi arbejder altid i partnerskab med andre myndigheder, organisationer og virksomheder.

Du kan læse mere om Erhvervsstyrelsen her.



Om ansættelsen Ansættelse sker som fuldmægtig eller specialkonsulent efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC med mulighed for forhandling af tillæg. Der er tale om en fast fuldtidsstilling.

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til chef for It-Styring Maria Høst på 35 29 15 97. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til HR-rekrutteringspartner Diana O. Birch på 91 33 71 39.

Interesseret? Lyder det som noget for dig? Så klik på ”Søg stilling”-knappen og følg instrukserne. Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest tirsdag den 24. marts.

Samtaler forventes afholdt i uge 15 og 16. Der vil blive anvendt test i forbindelse med rekrutteringsprocessen.



Læs mere om Erhvervsstyrelsen som arbejdsplads samt rekrutteringsprocessen her.



Log ind