Talentfulde jurister til Koncernjura

fuldtid
Talentfulde jurister til Koncernjura
  • Energistyrelsen
  • Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V
I Energistyrelsen står vi i spidsen for en ambitiøs grøn omstilling, og vi leder efter nye kolleger til Koncernjura. Du vil komme til at arbejde med offentligret, forvaltningsret, databeskyttelsesret og udarbejdelse af ny regulering. Vi er en arbejdsplads med fleksible arbejdstider og en stærk kultur præget af samarbejde og holdånd.

Velkommen til Koncernjura! I Koncernjura understøtter vi Energistyrelsens fagenheder og direktion bredt med juridisk rådgivning og opgaveløsning. Vi er cirka 38 medarbejdere i Koncernjura, som bl.a. har ansvaret for udarbejdelse af koncernens lovforslag, håndtering af forvaltningsretlige og databeskyttelsesretlige opgaver samt bistand til komplekse spørgsmål inden for EU-ret, herunder EU-statsstøtteregler.

På denne måde kommer du til at få en unik rolle som en del af husets juridiske rygrad, og du bliver en uundværlig sparringspartner for dine kolleger i Energistyrelsens fagenheder i vores arbejde med den grønne omstilling.

Når du starter hos os, får du et skræddersyet introduktionsforløb, hvor du får en grundig indføring i dine arbejdsopgaver af dine kolleger. Vi har opbygget et stærkt juridisk kontor med fokus på kvalitet, udvikling og høj psykologisk tryghed. Vores kultur er præget af samarbejde og holdånd, og vi har fokus på både fælles og individuel trivsel og udvikling.

Selvom vi ofte har travlt, er vi en arbejdsplads med fleksible arbejdstider, og vi gør meget ud af at prioritere sociale arrangementer og fællesskab med vores kolleger. Vi lægger vægt på fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen og har gennem de seneste år erfaret, at hjemmearbejde kan gå hånd i hånd med effektiv opgavevaretagelse og understøtte trivslen. Der vil derfor i et vist omfang være mulighed for at arbejde hjemme, når det er foreneligt med opgaver og møder.

I Energistyrelsen har vi desuden et stort juridisk fællesskab, hvor vi med over 100 jurister har adgang til sparring, viden og gode relationer mellem juristerne på tværs af hele styrelsen. Vi tager årligt på en fælles juristdag sammen, hvor vi dykker ned i forskellige aktuelle juridiske emner.

Som jurist i Energistyrelsen bliver du, hvis du har under to års anciennitet, tilbudt deltagelse i vores interne juristuddannelse. Juristuddannelsen er et to-årigt forløb, der sikrer dig struktureret kompetenceudvikling inden for de klassiske juridiske kompetencer i staten. Du kan læse mere om at være jurist i Energistyrelsen hér

Hos os får du En alsidig hverdag og opgaveportefølje, der bl.a. kan omfatte:

  • Deltagelse i lovprojektgrupper sammen med kollegaer fra hele koncernen, herunder ansvar for projektstyring, skrivning eller kvalitetssikring af lovforslag.
  • Databeskyttelsesretlige sager, herunder håndtering af databehandleraftaler og sikkerhedshændelser.
  • Rådgivning om juridiske spørgsmål inden for offentligret og forvaltningsret generelt samt EU- og statsstøtteret.
  • Bidrag til juridiske notater og minister- og regeringssager.
  • Mulighed for intern undervisning i fx udarbejdelse af lovforslag eller forvaltningsretlige emner afhængig af erfaring og ønsker.
  • Udvikling og vedligeholdelse af interne vejledninger og værktøjer baseret på nyeste retsudvikling.
Vi har fokus på din medindflydelse og faglige udvikling, og du bliver således også inddraget i, hvilke typer opgaver du kommer til at varetage, baseret på dine interesser og kompetencer.


Om dig Lyder det som noget for dig? Vi ser gerne, at vores kommende kollega er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur. med et højt fagligt niveau. Du har stærke analytiske evner og formulerer dig velstruktureret og præcist i både skrift og tale.
Vi er et kontor, der lægger vægt på godt samarbejde, og du passer godt ind, hvis du udviser holdånd og helhedsforståelse samt har gode evner for samarbejde på tværs af faggrupper.

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til eller erfaring med:

  • Lovgivningsprocessen og udarbejdelse af lovforslag.
  • Forvaltningsret og offentlighedsret.
  • EU- og statsstøtteret.
  • Databeskyttelsesret.
Samtidig håber vi, at du har lyst til at bidrage til et godt kollegaskab, fagligt såvel som socialt.

Løn- og ansættelsesvilkår Der er tale om en fuldtidsstilling med ansættelse hurtigst muligt eller senest d. 1. januar 2026. Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomsten for akademikere i staten som fuldmægtig med rådighedsforpligtelse eller special- eller chefkonsulent afhængig af erfaring og kompetencer.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til souschef Vian Jamil på tlf. 33 95 09 55 eller e-mail vinjm@ens.dk eller kontorchef Jørgen Breddam på tlf. 33 92 76 19 eller e-mail jgbdm@ens.dk.

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Sådan ansøger du Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest den 19. november 2025. Der afholdes samtaler i uge 47 og primo uge 48. Forventet startdato er hurtigst muligt eller senest d. 1. januar 2026.

Der vil løbende blive afholdt samtaler. Kandidater til stillingen skal være indstillet på evt. at skulle udarbejde en case og/eller en test i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Log ind