Så har vi en ledig stilling på intensivt døgnafsnit for unge, B204 Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup. Lidt om B204 B204 er et intensivt ungdomspsykiatrisk afsnit, med regionens eneste højtspecialiserede funktion i skizofreni og retspsykiatri for unge. Vi er et døgnafsnit med plads til 8 indlagte i alderen 14-17 år.
De unge som indlægges på afsnittet, kan til dels have det retslige aspekt som afgørende for indlæggelsen, men kan ligeledes også være præget af fx svære suicidale-tanker og/eller andre psykiske problemer, såsom selvskade, adfærd, skizofreni og psykoser.
Hvem er vi, og hvordan arbejder vi? B204 består af et erfarent og stabilt tværfagligt team af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, læger, psykologer, socialrådgiver, ergo- og fysioterapeut. Vi har et godt og tæt samarbejde og langt størstedelen af gruppen, har været på B204 i mange år.
I små teams omkring den enkelte unge, arbejder vi med kognitiv miljøterapi som teoretisk referenceramme og en miljøterapi, der kan tilgodese patientens funktion og udvikling. Derudover har afsnittet temadage hver uge samt deltagelse i behandlingskonference og teammøder.
Vi har en stor faglig stolthed, med kollegaer som er stolte af deres professionelle håndværk, og yder en god professionel og faglig kompetent psykiatrisk sygepleje.
Hvem er du? Du er sygeplejerske, ergoterapeut, pædagog eller social- og sundhedsassistent, og du skal kunne genkende dig selv i følgende:
- Vægter tværfagligt samarbejde højt
- Bidrager til en anerkendende tilgang til patienter, familie og samarbejdspartnere
- Medvirker til at implementere nye udviklingstiltag
- Påtager dig et ansvar med at udføre, formidle og udvikle den psykiatriske sygepleje
- Bidrager til et godt og sundt arbejdsmiljø
- Har du allerede erfaring fra psykiatrien, er det kun en fordel.
Hvad kan vi tilbyde på B204?
Vi sørger for, at du er godt klædt på til jobbet. Alle nyansatte vil få et grundigt introduktions- og oplæringsforløb i arbejdsmiljø og sikkerhed. Du vil også blive oplært i psykofysisk træning. Udover dette, bliver du også tilknyttet en mentor det første år af ansættelsen, som vil hjælpe dig godt på vej.
Et godt arbejdsmiljø. Vi vægter et godt arbejdsmiljø højt, har fleksibel vagtplanlægning og et stort fokus på sikkerhed for både patienter og personale.
Fokus på faglig udvikling og karrieremuligheder. Vi har stort fokus på at vores medarbejdere får mulighed for at udvikle sig fagligt indenfor interessepunkter, hvilket også er med til at højne det faglige niveau på afsnittet.
Vi giver løbende vores medarbejdere mulighed for at udvikle sig fagligt bl.a. gennem kurser. Se vores mange karrieremuligheder
her.
Løn- og ansættelsesforhold Stillingen er i blandede vagter, med weekendvagt hver 2. eller 3. weekend, og ønskes
besat hurtigst muligt og ellers fra 1. maj 2026. Du ansættes i henhold til gældende overenskomst.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.
Vil du vide mere? Har du nogle spørgsmål eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Kirstine Rømer Klingenberg på 38 64 09 67 eller klinisk sygeplejespecialist Nanna Lysdal Holst.
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på
job-i-psykiatrien.
Vi glæder os til at høre fra dig Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket
senest den 27. marts 2026. Vi holder samtaler løbende.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.
Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside
www.buc-regionh.dk.