Sygeplejersker til Akutmodtagelsen, Aalborg Universitetshospital, Thisted

fuldtid
Sygeplejersker til Akutmodtagelsen, Aalborg Universitetshospital, Thisted
  • Aalborg Universitetshospital, Thisted
  • Højtoftevej 2, 7700 Thisted
Bliv kollega med de bedste sygeplejersker og få et spændende job, hvor ikke to dage er ens

Da vi fortsat kompetenceudvikler vores dygtige sygeplejersker, søger vi to sygeplejersker til to faste stillinger. Stillingerne er på 37 timer ugentligt, eller efter aftale, og i skiftende vagter. Vi ønsker stillingen besat senest d. 1. juni 2026.
Venligst vær opmærksom på kort ansøgningsfrist.

Akutmodtagelsen modtager akutte medicinske, ortopædkirurgiske og gynækologiske patienter. Vi har desuden visitation af organkirurgiske patienter. Der er et stort flow hele døgnet igennem. Vi har 10 modtagestuer, fire pladser til skadestuepatienter, en gipsestue og én stue, hvor vi modtager svært syge patienter. Lægevagten er beliggende i Akutmodtagelsen, og vi bemander denne med én sygeplejerske alle ugens syv dage.

Vi tilbyder

  • En meget afvekslende og fagligt udfordrende hverdag.
  • En grundig skemalagt introduktion med mentorordning.
  • En meget engageret og fagligt velfunderet personalegruppe, som er i konstant udvikling.
  • Fantastiske kollegaer, som værner om det gode arbejdsmiljø.
  • Høj grad af indflydelse på egen vagtplan (OPTIMA)
  • Stort fokus på sygeplejen med afsæt i Fundamentals of Care.
  • Et godt sted at dygtiggøre sig fagligt. Hvor der er mulighed for, blandt andet, at tage specialuddannelsen som akutsygeplejerske, behandlersygeplejerske, Diplom eller Master eller kompetenceudvikle i afdelingen.
  • Weekendvagter hver 3. weekend i 8-timers vagter eller med mulighed for at tilpasse weekender efter privatlivet.
Det ønsker vi af sygeplejersken

  • Er ansvarsbevidst og engageret.
  • Gerne erfaring fra det medicinske speciale
  • Gerne erfaring fra gynækologisk, ortopædkirurgisk eller organkirurgisk område.
  • Ønsker at engagere sig fagligt.
  • Har lyst til at indgå i en meget omskiftelig hverdag.
  • Ønsker at engagere sig socialt og være en del af fællesskabet.
  • Har gå-på mod og humoristisk sans.
  • Kan anvende IT-systemer der understøtter patientforløbene
  • Har dansk autorisation som sygeplejerske.
Ansøgningsfrist: mandag d. 27. april 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes umiddelbart efter ansøgningsfristernes udløb.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende oversygeplejerske Ulla Madsen tlf. 97650542 eller på mail: ulma@rn.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået med de relevante organisationer.







Log ind