Sygeplejerske til Varde Kommune

fuldtid
Sygeplejerske til Varde Kommune
  • Varde Kommune
  • Søndergade 38, 6862 Tistrup

Vil du være med til at forme hverdagen i et nyere team?

Er du sygeplejerske, og motiveres du af komplekse borgerforløb, faglige udfordringer og muligheden for selv at sætte dit præg på arbejdet? Så læs med her…

I Varde kommunes sygepleje ”Team Vest” søger vi en sygeplejerske pr. 1/3-26. I den kommunale sygepleje kommer du til at arbejde med borgere med komplekse og meget forskellige behov for sygepleje og støtte. Opgaverne spænder bredt og der er sjældent to dage, der er ens. Hele sygeplejen består af ca. 100 sygeplejersker, fordelt i 3 grupper, delt på 2 ind mødesteder. Vores team er bestående af ca. 25 sygeplejersker og vi dækker den vestlige del af kommunen med sygepleje til borgere i eget hjem, på plejecentrene og i vores 3 klinikker. Vi er sjove, ordentlige og hvis vi selv skal sige det - ret godt selskab. Vi har ind mødested i Tistrup, men der arbejdes på, at vores gruppe skal flytte til den vestlige del af kommunen.

Om os:

Du bliver en del af en nyere medarbejdergruppe, som har været samlet siden 1/9-25. Det betyder, at meget stadig er under opbygning og netop derfor har du reel mulighed for at få indflydelse på, hvordan vi tilrettelægger vores fælles hverdag, samarbejde og arbejdsgange. 

Vi har fokus på: 

  • Faglig sparring og vidensdeling, hvordan vi skaber det bedste kollegaskab og et godt fællesskab i gruppen
  • Vi har plads til forskellighed og humor i hverdagen
  • Koordinering og samarbejde med kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere
  • Selvstændige vurderinger og faglige beslutninger
  • Medvirken til udvikling af arbejdsgange og praksis

Om dig:

  • Autoriseret sygeplejerske
  • Trives i en hverdag med kompleksitet og ansvar
  • Har lyst til at være med i opbygningen af et team
  • Kan bidrager med faglighed, engagement og en positiv tilgang
  • Ønsker at yde sygepleje til borgere i eget hjem. Herunder sårpleje, palliative forløb, medicinhåndtering og alt det ind i mellem

Vi tilbyder: 

  • En stilling med indflydelse og udviklingsmuligheder, måske har du lyst til at være mest i den ene af vores klinikker, så angiv gerne det i din ansøgning
  • En arbejdsplads i forandring, hvor dine input bliver taget alvorligt
  • Gode kolleger, der hjælper hinanden i hverdagen
  • En meningsfuld hverdag tæt på borgerne

Stillingen er på 37 timer, andet timetal kan dog imødekommes, hvis man ønsker det. Vagterne er fortrinsvis i dagvagt, med enkelte aftenvagter samt weekendvagt hver 4. weekend. I din ansøgning bedes du opgive 1-2 reference personer.

Frist for ansøgningen er d. 19/2 og samtaler afholdes tirsdag d. 24/2.

Dine løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. 
Funktionsbeskrivelser kan rekvireres efter ønske. 

Hvis du er blevet nysgerrig, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anette Pedersen på telefon 2316 3550 for mere information.

Log ind