Sygeplejerske til spændende operationsafsnit Syd 2 (Mave-tarm kirurgi), Aarhus Universitetshospital

fuldtid
Sygeplejerske til spændende operationsafsnit Syd 2 (Mave-tarm kirurgi), Aarhus Universitetshospital
  • Region Midtjylland
  • Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Er du sygeplejerske med operationserfaring og lyst til nye udfordringer? Trives du i en hverdag med spændende faglige udfordringer og vil du være en del af et fantastisk hold af kollegaer?  Så har du måske netop fundet dit nye job.  

På Bedøvelse og Operation SYD, i specialet mave-tarmkirurgi, søger vi to nye kolleger, til en fast stilling og et 1-års barselsvikariat. 

For begge stillinger gælder, at det er 37 timer pr. uge, med start 1. maj 2026 eller snarest derefter, og arbejdstiderne er dagvagter, enkelte aftenvagter, samt vagter med rådighed fra vagtværelse i hverdage og weekend. 

Vores nuværende ledige stillinger er med ansættelse på SYD2.  

Vi er en gruppe på ca. 47 kolleger, bestående af operationssygeplejersker, anæstesisygeplejersker og to social- og sundhedsassistenter. Desuden har vi flere anæstesilæger tilknyttet vores afsnit.  

Vi arbejder med både elektive og akutte, primært nedre Mave-Tarmkirurgiske indgreb og har flere højtspecialiserede funktioner og robotkirurgi - også i samarbejde med andre specialer.  

Vi er et afsnit, der kontinuerligt arbejder med udvikling af operationssygeplejen og arbejdsopgaver, samtidig med at vi har fokus på at opretholde et godt og trygt arbejdsmiljø.   

Vi er en del af det akutte beredskab, der dækker traumekald.   

Vi er uddannelsessted for anæstesikursister, sygeplejestuderende, medicinstuderende, HU-læger og ambulancereddere.  

Vi har et tæt og godt tværfagligt arbejdsfællesskab med vores to nabo operationsafsnit, hvoraf det ene afsnit dækker øvre Mave-Tarmkirurgi og det andet dækker urologiske og gynækologiske indgreb. Også i vagterne har vi et tæt samarbejde omkring patienterne og deler akutstuer, for at kunne være tæt på hinanden og hjælpe hinanden på tværs af vores afsnit.   

For dig, der søger faglige udfordringer, kompleksitet og stor variation i hverdagen, er vi den helt perfekte arbejdsplads. Vi prioriterer at have et tæt samarbejde og kollegaskab, og har mange sociale arrangementer i fritiden, som du kan tage del i. 

Vi vægter sygepleje, høj faglig kvalitet og effektivitet i vores hverdag. Vi er meget optagede af det gode teamsamarbejde og arbejder kontinuerligt på, hvordan vi kan anvende hinandens ressourcer i den fælles opgave omkring patienten.  

Vi tilbyder

  • et velfungerende operationsafsnit med høj faglighed, stor kompleksitet og afvekslende operationer
  • et afsnit, hvor patient og patientforløb er i fokus 
  • individuelt tilrettelagt introduktionsprogram samt mentorordning 
  • et godt arbejdsmiljø, hvor vi interesserer os for hinanden og har plads til humor
  • ønskevagtplan.

Vi forventer at du

  • har et højt kvalitets- og ansvarsniveau 
  • prioriterer et godt arbejdsmiljø 
  • kan arbejde struktureret og effektivt 
  • bidrager til et godt lærings- og udviklingsmiljø 
  • er ambitiøs og engageret og har mod på at blive udfordret. 

Få et indblik i vores hverdag på vores Instagram Bedoevelse.operation.syd.auh 

Du er meget velkommen til at komme forbi og få en kop kaffe, hvis du kunne have lyst til at vide mere. 

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Anne Kirstine Sundbøll Ivarsen på tlf. 2139 9224 eller mail anniva@rm.dk

Ansøgningsfrist d. 22. marts 2026.

Samtaler afholdes i uge 13 - forventeligt den 25 marts 2026.

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Log ind