Bliv en del af et fantastisk sygeplejeteam fyldt med fagligt dedikerede sygeplejersker. Få en afvekslende hverdag med masser af faglige udfordringer, gode kolleger og en fleksibel arbejdsplads.
Vi er lige nu på udkig efter dig som er sygeplejerske og interesseret i et 4-5 måneders sommerferievikariat i en fleksibel stilling med dag, aften og nattevagter, eller dig som ønsker at være timelønnet i en velfungerende sygeplejerskegruppe. Der vil være weekendarbejde helst hver 2 eller 3. weekend, men andet kan også aftales.
Du vil spille en central rolle i at sikre høj kvalitet i sygeplejen til kommunens borgere. Du vil arbejde tæt sammen med andre sundhedsprofessionelle for at levere helhedsorienteret pleje og behandling. Ikke to borgere er ens, og det er to dage i sygeplejen heller ikke.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet inkludere:
Udførsel af komplekse sygeplejefaglige opgaver i borgernes hjem
Koordinering og planlægning af pleje- og behandlingsforløb
Tæt samarbejde med hjemmeplejegrupperne, læger, terapeuter og andre sundhedsprofessionelle
Dokumentation og opfølgning på borgernes helbredstilstand
Deltagelse i tværfaglige møder og udvikling af sygeplejen herunder implementeringen af den nye ældrelov.
Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi passer godt på hinanden og lægger vægt på dialog - også når vi ikke er enige. Fælles for os er, at vi har et stort engagement, og vi sætter en ære i vores faglighed. Det er afgørende for os at levere sygepleje af høj kvalitet - også de dage, hvor vi har travlt.
Vi er en samlet sygeplejegruppe på cirka 45 sygeplejersker under en fælles leder, der har til huse i et samlet hjemmeplejehus. Hverdagen er kendetegnet ved tæt samarbejde internt i gruppen, med hjemmeplejegrupperne og tværfagligt. Vi har et tæt samarbejde med hjemmeplejen omkring den borgernære tilgang, hvor vi arbejder vi med borgernære teams.
Vi tager godt imod dig og hjælper dig i gang, når du starter hos os i Sygeplejen. Som vikar eller timelønnet vil du blive introduceret efter dine behov.
Har du erfaring indenfor den kommunale sygepleje eller ønsker du at have det er det måske dig vi søger.
Herudover kan du nikke genkendende til, at du:
Har dansk autorisation
kan arbejde selvstændigt og som en del af et team.
er bevidst om at bede om hjælp, når du har brug for det.
Evner det kliniske lederskab og koordinerende opgaver
Er mødestabil og omstillingsparat
Har en anerkendende og åben tilgang til både borgere og kollegaer
Er skarp til at dokumentere, gerne med erfaring med omsorg systemet CURA, men det er ikke et krav
Har fokus på borgeren og patientsikkerheden.
Har kørekort men er også indstillet på at benytte elcykel
Praktiske oplysninger
Stillingerne er sommervikariater af 4-5 måneders varighed evt. kortere hvis det passer bedre for dig. Det er også muligt at blive ansat som timelønnet. Ansættelsesdato samt ønsker og behov mht. vagter, timeantal m.v. aftales individuelt.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgningsfristen onsdag den 24. marts 2026
Vi afholder løbende samtaler.
Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og anden relevant dokumentation sendes via kommunens rekrutteringssystem.
Hvis du er blevet nysgerrig og har spørgsmål til jobbet, dagligdagen eller noget helt tredje, så tøv ikke med at kontakte leder af sygeplejen Helle Dorte Christiansen på 24835876.
Vi glæder os til at høre fra dig!