Vil du være med til at skabe positive forandringer hos udsatte borgere mellem 18 og 65 år i København, og samtidig blive en del af en arbejdsplads med stærkt tværfagligt samarbejde og høj faglighed? Så er du måske vores nye sygeplejerskebarselsvikar i Den Sociale Hjemmepleje.
Om os Den Sociale Hjemmepleje er en del af Socialforvaltningen i Københavns Kommune og leverer hjemmepleje, sygepleje og rehabilitering til borgere mellem 18 og 65 år i deres eget hjem.
Vores borgere kan have fysiske, psykiske eller socialpsykiatriske udfordringer – ofte i kombination med et misbrug. Vi er åbne 24 timer i døgnet, året rundt, og består af et stærkt team med mange fagligheder: Sygeplejersker, farmakonomer, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere.
Den Sociale Hjemmepleje bidrager dagligt til Socialforvaltningens ambition om at sikre et godt, meningsfuldt og værdigt liv for byens borgere med særlige behov.
'
Vi skal behandle borgerne ordentligt og med respekt. Vi skal kunne rumme dem og deres sygdomme. Det er deres behov, vi skal dække. Det er borgerne, vi arbejder for', Dorte, sygeplejerske.
Dine opgaver Vi arbejder i tværfaglige teams for at styrke indsatsen omkring borgerne. I praksis sker dette gennem daglige tavlemøder og ugentlige borgermøder, som sikrer koordinering, faglig sparring og en helhedsorienteret indsats.
Som sygeplejerske hos os får du en hverdag, hvor ingen dage er ens, men hvor faglighed, samarbejde og mening altid er i centrum. Du arbejder blandt andet med
- koordinering af komplekse sygeplejeopgaver på tværs af sektorer, herunder behandling, indlæggelser og udskrivelser
- sårpleje, medicindispensering og relationsarbejde
- tværfaglig sparring og faglig udvikling
Vi tilbyder - et meningsfuldt og alsidigt arbejde, hvor du gør en reel forskel
- en arbejdsplads med fokus på arbejdslivsbalance og fleksibilitet og kun med weekendarbejde hver 4. uge
- en kultur, hvor vi udvikler os sammen og lærer af hinanden
- en arbejdsplads i udvikling, hvor du bliver en aktiv del af de faste tværfaglige teams
Og ja, vi cykler rundt til borgerne. Det er sådan, vi bedst kommer frem i byen.
Om dig Du har dansk autorisation som sygeplejerske og gerne erfaring fra hjemmesygepleje eller hospital (fx medicinsk, kirurgisk eller psykiatrisk afdeling). Men vigtigst af alt, du har lyst til at arbejde med mennesker, hvor relationer, ansvar og kompleksitet går hånd i hånd.
Læs mere og mød nogle af dine kommende kolleger:
Patrick fra Den Sociale Hjemmepleje og
Dorte fra Den Sociale Hjemmepleje.
Ansættelsesvilkår Der er tale om et etårigt barselsvikariat med opstart den 1. maj 2026 (evt. før). Arbejdstiden er dagvagt på 37 timer om ugen med mødetid kl. 07.30 og arbejde hver 4. weekend. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst for syge- og sundhedsplejersker m.fl. Dit Arbejdssted: Center Syd, Enghavevej 82C, 2. sal i København SV. Ved tilbud om ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest og tager reference.
Bemærk, at primo 2027 bliver Hjemme- og Sygeplejen i Københavns Kommune sammenlagt.
Har du spørgsmål? Du er velkommen til at kontakte enhedsleder for sygeplejen Center Syd, June D. Olsen på 40 35 46 87.
Søg via linket senest fredag den 27. marts 2026 Vi holder ansættelsessamtaler efter ansøgningsfristen.