Er du en erfaren psykiatrisk sygeplejerske, som søger nye udfordringer og har du lyst til at være med til at udvikle den ambulante psykiatriske behandling? Hos os bliver du en del af et ambulatorium, hvor tværfagligt samarbejde er centralt, og hvor både fælles og individuel faglig udvikling prioriteres højt. Har du lyst til at gøre en forskel for patienter med ikke-psykotiske lidelser og samtidig ønsker at udvikle dine faglige kompetencer, kan dette være stillingen for dig. Vi er et hus med højt til loftet og et godt sammenhold.
Om stillingen Som sygeplejerske i IP-teamet bliver din kerneopgave at sikre et godt og sammenhængende behandlingsforløb for patienter med ikke-psykotiske lidelser og lavt funktionsniveau.
Du vil være klinisk kontaktperson for patienter med lidelser som depression, personlighedsforstyrrelser, angstlidelser eller PTSD. Behandlingsforløbene varer typisk op til seks måneder og kan bestå af ambulante samtaler, medicinjustering, hjemme- og udebesøg, gruppebehandling samt netværksmøder.
Behandlingen foregår i et tværfagligt team bestående af psykiater, specialpsykolog, psykologer, sygeplejersker, ergoterapeuter, socialrådgiver og recoverymentor. Du vil have en koordinerende rolle i behandlingsforløbene og samarbejde med både kolleger, pårørende og eksterne samarbejdspartnere. Patienterne får udarbejdet en behandlingsplan af læge eller psykolog og gennemføres i samarbejde mellem dig, patienten og teamet.
Derudover vil dine arbejdsopgaver blandt andet være:
- Dokumentation
- Medicinadministration og medicinopfølgning
- Udekørende funktion som led i FACT-arbejdet
- Afholdelse af gruppebehandling efter manual i enten DAT/KAT
- Tværsektorielt samarbejde med bl.a. kommuner og rusmiddelcentre
- Deltagelse i kvalitets- og forbedringsarbejde
- Undervisning af patienter, pårørende og studerende
Vi har ugentlige behandlingskonferencer samt fast supervision og undervisning.
Hvad tilbyder vi dig? Hos os får du en hverdag med faglige udfordringer, fleksibilitet og mulighed for at præge dit eget arbejde.
Vi tilbyder blandt andet:
- Et individuelt tilrettelagt introduktionsforløb på cirka tre måneder
- Fast supervision og tværfaglig sparring
- Løbende kompetenceudvikling og relevante kurser, bl.a. inden for dobbeltdiagnose og psykopatologi
- Oplæring i gruppebehandling inden for DAT/KAT
- En engageret og fagligt ambitiøs kollegagruppe med godt sammenhold
- En fleksibel arbejdsdag, hvor du i høj grad planlægger din egen kalender
Vi søger en kollega, der - Har dansk autorisation som sygeplejerske og har psykiatrisk erfaring og interesse for arbejdet med komplekse psykiatriske problemstillinger
- Har interesse for samtalebaseret behandling og den kognitiv-adfærdsterapeutiske tilgang
- Har eller ønsker uddannelse inden for kognitiv adfærdsterapi (KAT)
- Har lyst til at bidrage til faglig udvikling i teamet
- Arbejder struktureret og kan både arbejde selvstændigt og indgå i tæt tværfagligt samarbejde
Hvem er vi? Psykiatrisk Ambulatorium Bispebjerg/Brønshøj består af seks teams: fire psykose-teams, ét botilbudsteam og ét team for patienter med ikke-psykotiske lidelser.
Den 1. april 2025 flyttede vi ind i nye lokaler på
Lygten 37 i København NV. Vi er et fagligt ambitiøst ambulatorium, hvor vi prioriterer et godt arbejdsmiljø, humor i hverdagen og et stærkt kollegialt fællesskab.
Ambulatoriet er en del af Psykiatrisk Center København, som er Danmarks største psykiatriske center med et stærkt fokus på forskning og udvikling.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er på
37 timer ugentligt med tiltrædelse
1. maj 2026 eller efter aftale.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag.
Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt introprogram, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Ansøgning Send din
ansøgning, CV og relevante bilag via linket på siden.
Ansøgningsfrist: 27. marts 2026
Samtaler forventes afholdt løbende
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Kathrine Martina på telefon 28 34 84 04.
Vil du vide mere om arbejdspladsen? Psykiatrisk Ambulatorium Bispebjerg/Brønshøj er en del af Psykiatrisk Center København, som er Danmarks største psykiatriske center. Centeret er vidtspændende og forskningsstærkt.