Et sygehus i udvikling – med plads til din faglighed
Som led i Sundhedsreformen har Region Sjælland tildelt Holbæk Sygehus en ekstraordinært stor og varig bevilling til rekruttering af speciallæger og andet sundhedspersonale. Det giver os en helt særlig mulighed for at styrke vores faglige miljøer og videreudvikle et sygehus med høj kvalitet i patientbehandlingen.
Vi investerer langsigtet i Holbæk Sygehus – og i de mennesker, der arbejder her. Bevillingen er et tydeligt signal om tillid og ambitioner og understøtter vores rolle som et centralt sygehus i den kommende Region Østdanmark.
Rekrutteringen sker med fokus på helheden. Selvom hovedvægten ligger på speciallæger, sker udbygningen i tæt samspil med andre faggrupper. Det betyder stærke tværfaglige fællesskaber, bæredygtige løsninger og en hverdag, hvor der er balance mellem faglighed, samarbejde og arbejdsliv.
For dig betyder det, at du bliver en del af et sygehus i bevægelse. Et sted med tydelige ambitioner, plads til at præge udviklingen og et klart mandat til at tænke nyt. Her får du gode rammer for både faglig fordybelse, uddannelse og et arbejdsliv, der hænger sammen.
Derfor søger vi en sygeplejerske til dialysesatellitten på Næstved Sygehus.
Vi søger en sygeplejerske gerne med erfaring indenfor dialysespecialet, men ikke et krav. Det er et afsnit hvor du har en tæt relation til den kronisk nyresyge patient, samtidig med at du udøver teknisk orienterede sygepleje, og et afsnit med fantastiske kollegaer.
Vi søger en sygeplejerske til ansættelse d. 1-5-2026
Lidt om Dialysesatellitten i Næstved:
Ledelsen i afsnittet og arbejdsmiljøgruppen arbejder målrettet med fokus på arbejdsmiljøet, hvor samarbejdsrelationer, god stemning og tålmodighed blandet med humor prioriteres højt. Vi arbejder også målrettet med begrebet Psykologisk Tryghed, der skal bidrage til fortsat at højne og sikre trivsel i afsnittet.
Du bliver en del af et team, hvor du arbejder tæt sammen med engagerede, dedikerede og dygtige kolleger og hvor du har mulighed for at påvirke den videre udvikling gennem fagligt engagement og nytænkning.
I afsnittet lægger vi vægt på det gode arbejdsmiljø både fysisk og psykisk, som alle bidrager med.
Vi lægger vægt på psykologisk tryghed og at der er en god tone blandt kollegaer og patienter.
Jobbet:
Din introduktion vil bestå af en individuel tilpasset oplæring med 2-3 mentorer ud fra dine kompetencer. Vi tilstræber at du ikke indgår i normeringen de første 2 måneder hvor du følger dine mentorer.
Din profil:
Er du uddannet sygeplejerske med dansk autorisation, og er blevet inspireret til at søge stillingen, så hører vi gerne fra dig.
Ansøgningsfrist d 22-3-2026.
Samtaler afholdes efter aftale.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Med venlig hilsen
Laila Christensen
Konstitueret oversygeplejerske i Slagelse/Næstved dialyseafsnit.
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.