Sygeplejerske til AsylSyd (barselvikariat)

fuldtid
Sygeplejerske til AsylSyd (barselvikariat)
  • Tønder Kommune
  • Ribevej 27, 6760 Ribe, 6270 Tønder

Er du en fagligt stærk og ansvarsbevidst sygeplejerske, der brænder for at gøre en forskel? Ønsker du at arbejde med en udsat beboergruppe og omsætte dine kompetencer til værdifuld praksis? Så søger vi en engageret sygeplejerske pr. 1. maj 2026 (eller efter aftale) til at hjælpe de af vores beboere, der har brug for sundhedsbehandling i asylsystemet. Du skal primært arbejde på hverdage i tidsrummet kl. 8.00 - 15.30. 

Arbejdsopgaver

  • Sundhedsfremmende indsatser med fokus på levevilkår og sunde vaner.
  • Sygeplejekonsultationer med mulighed for sparring med kollegaer og læge.
  • Koordinere det sundhedsfaglige arbejde omkring den enkelte beboer med interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Administrativt arbejde med ansøgninger, statusrapporter mv.
  • Tværfagligt samarbejde.

Din profil

  • Du er imødekommende og nysgerrig i arbejdet med både beboere og kolleger. 
  • Du arbejder systematisk, struktureret og følger opgaverne til dørs.
  • Du behersker og praktiserer et roligt kropssprog og engelsk på brugerniveau som kommunikationsform i det multikulturelle miljø med mere end 40 forskellige talte sprog på samme center.
  • Du har gerne erfaring med konflikthåndtering.
  • Du har kendskab til dokumentation i forskellige systemer og gerne kendskab til Office. 

Vi tilbyder
Hos os er to arbejdsdage aldrig ens. Som sygeplejerske i AsylSyd får du stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dine opgaver. Du bliver en del af en spændende arbejdsplads med mange forskellige funktioner og fagligheder, hvor du får en bred kontaktflade til at skabe og pleje relationer internt såvel som eksternt. Vi har flere spændende projekter i gang, hvor der er gode muligheder for, at være med til at udvikle nye tiltag. 

Vi arbejder i en særlig menneskelig og social kontekst, hvor empati, respekt og forståelse for beboernes situation er forudsætninger for at varetage en kvalitetssikker asyldrift.

Du bliver del af en dedikeret og engageret arbejdsplads. Vi arbejder i fælles retning med en høj grad af omskiftelighed i hverdagen, der jævnligt stiller nye krav til dine og dine kollegaers kompetencer. Af samme grund har vi kontinuerligt fokus på medarbejderudvikling, så vores medarbejdere føler sig fagligt og mentalt klædt på til at løse driftsopgaven. Du har mulighed for faglig sparring, fast supervision og vil løbende blive tilbudt deltagelse i relevante kurser og undervisningsforløb som led i din personlige og faglige udvikling.

Om os
AsylSyd er driftsoperatør for Udlændingestyrelsen og er organiseret som en afdeling under Tønder Kommune. Vores formål er at give beboerne en tryg, værdig og meningsfuld opholdstid under Udlændingestyrelsens behandling af deres asylsag og frem til afgørelsen om opholdstilladelse eller udrejse. Vi varetager via vores operatørkontrakt indkvartering af beboere på vores opholdscentre, der omfatter familier, enlige voksne og uledsagede mindreårige.

Sundhedsafdelingen i AsylSyd har i øjeblikket klinikker på henholdsvis Center Aaløkke og Center Nr. Løgum ved Løgumkloster, Center Hviding syd for Ribe og et børnecenter i Tønder. Vores sundhedsteam består af sygeplejersker, sundhedsplejerske, en læge og en sundhedsleder. Vi er en afdeling, som arbejder tæt sammen om opgaveløsningen. Vi har skarpt fokus på et sundt arbejdsmiljø, hvor vi alle tager ansvar og hjælper hinanden.

Ring gerne for at høre mere om stillingen hos afdelingsleder Mette Petersen på tlf. +45 21 38 45 15 

Læs mere om os på vores hjemmeside.

Praktiske oplysninger

Vi søger et vikar i minimum 10 måneder til 37 timer pr. uge, eller efter nærmere aftale. Tiltrædelse den 1. maj 2026, eller efter aftale. 

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og aftales med den forhandlingsberettigede organisation. 

Arbejdstiden for planlægges inden for klinikkens åbningstider

  • Mandag til torsdag kl. 8.00 - 15.30
  • Fredag kl. 8.00 - 15.00

Din primære arbejdsplads er på vores centre i Hviding og Løgumkloster. Der kan også forekomme arbejdsdage på Børnecenter Tønder.

Det er et krav, at du har kørekort til bil (kategori B), og vi gør opmærksom på, at vi efter aftale indhenter straffe- og børneattest samt referencer. 

Ansøgningsfristen er den 22. marts 2026, og vi holder samtaler den 25. marts 2026. Stillingen ønskes besat den 1. maj 2026 eller efter aftale. 

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Følg AsylSyd på LinkedIn

Log ind