Sygeplejerske til Akut Hjerteafsnit, Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital

fuldtid
Sygeplejerske til Akut Hjerteafsnit, Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital
  • Region Midtjylland
  • Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Har du ambitioner om at arbejde med akut kardiologisk sygepleje på en arbejdsplads med højt fagligt niveau i et arbejdsmiljø, hvor man har blik for hinanden? Så læs videre her! 

Hjertesygdomme er en afdeling bestående af omkring 300 sygeplejersker, 12 professorer, et utal af speciale- og unge hjertelæger, sekretærer og stabsfunktioner. Afdelingen er inddelt i et akutafsnit, tre sengeafsnit, et dagafsnit foruden operationsafsnit, klinikker og analyseafsnit.  

Om Akut Hjerteafsnit 
På Akut Hjerteafsnit modtager vi døgnet rundt patienter med akutte hjertesygdomme fra hele Region Midt.  
Vi har et højt patientflow og en kort liggetid. Vores dagligdag veksler mellem travlhed og mere rolige dage. Du skal derfor i det daglige arbejde kunne omstille dit arbejdstempo og have flair for at være på forkant.  
Vi varetager foruden de akutte patienter også omsorgen for pårørende til patienter med hjertestop. Det betyder, at vores hverdag både byder på krisesituationer og øjeblikke af lettelse og taknemmelighed. 

Afdelingen er kendt for sit sunde og ærlige arbejdsmiljø, hvor opgaverne løses i fællesskab. Vi har et tæt samarbejde med vores behandlingsafsnit og de tre øvrige sengeafsnit i Hjertesygdomme omkring vores fælles patienter. 

Vi arbejder tværfagligt med tildelt patientpleje og fokuserer på helhedsorienteret pleje. Vi har ofte faglige drøftelser og arbejder kontinuerligt med at forbedre omsorgen for patienter og pårørende. 
Som sygeplejerske på Akut Hjerteafsnit vil du blive en del af en dynamisk og professionel arbejdsplads, hvor vi altid stræber efter at udvikle vores sygeplejepraksis.  

Din Introduktion 
Som ny sygeplejerske på afsnittet får du et individuelt tilpasset introduktionsforløb.  
Vores erfarne introduktionssygeplejersker vil hjælpe dig igennem en lærerig oplæringsperiode med både teoretisk undervisning og simulationstræning. Du bliver en del af et tværfagligt læringsmiljø, hvor der er mulighed for at fordybe dig i de kardiologiske problemstillinger og de patientforløb, vi håndterer. 

Arbejdstid og Fleksibilitet 
Det er vigtigt for os, at privatliv og arbejde kan forenes i vores afsnit, hvorfor der i vores arbejdsplan tages hensyn til individuelle behov. Du har selv stor indflydelse på din vagtplan vha. vagplanlæggeren "min tid", hvor du selv har mulighed for at byde ind med de ønsker, der passer ind i din hverdag.   
Du kan forvente at skulle arbejde 4 weekender på 12 uger, og vi forventer, at du tager del i vagtarbejde. 

Socialt Fællesskab  
Vi er en stor, social personalegruppe med en aldersspredning fra 25 til 63 år. Udover at være kollegaer mødes vi også udenfor arbejdet til diverse sociale arrangementer. 

Vi kan tilbyde 

  • Et spændende og afvekslende arbejde med ansvar og faglige udfordringer 
  • Et skræddersyet introduktionsforløb med mulighed for faglig fordybelse 
  • Et åbent og positivt arbejdsmiljø med fokus på udvikling og trivsel 
  • En afdeling med højt fagligt niveau og kontinuerlig innovation 
  • Stor aldersmæssig bredde og erfaring blandt kollegaerne 
  • Mulighed for at få et indblik i afsnittet via studiebesøg 
  • En fuldtidsstilling (med mulighed for justering af arbejdstid) og ansættelse efter aftale 

Krav til dig: 

  • Min 2 års erfaring som sygeplejerske fra enten et medicinsk eller akut afsnit. 

Yderligere information  
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Dorthe M. Andersen på telefon  
5118 7522 eller koordinator på afsnittet på 7845 2271. 

Ansøgningsfrist og procedure 
Ansøgningsfristen er onsdag d. 18. marts 2026 kl. 24. 
Ansættelsessamtaler afholdes torsdag d. 26. marts 2026 
 
Kun ansøgninger, der er sendt elektronisk via nedenstående link, bliver taget i betragtning . 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. 
Stillingen er betinget af en tilfredsstillende autorisation og børneattest. 

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale. 

Log ind