Juliane Marie Centret, 5061, Rigshospitalet
Har du en særlig interesse for at arbejde på en af landets mest komplekse og interessante børne - og ungeafdelinger? Har du erfaring inden for pædiatrien eller er du nyuddannet, så er det dig vi søger!
Vi er et komplekst og højtspecialiseret afsnit som behandler børn og unge med kroniske – og akut opståede sygdomme fra hele Danmark, Færøerne og Grønland. Derudover modtager vi børn og unge til postoperativ pleje og behandling efter højt specialiserede operationer. Sygeplejen retter sig mod en række akutte tilstande indenfor en bred vifte af sygdomme, hos børn og unge relateret til lunge, nyre, lever og hjerne, samt en række metaboliske og genetiske sygdomme. Indlæggelsestiden varierer fra få timer, til flere måneder og hvert forløb er unikt. Hos os stopper læringen aldrig, da vi har landsfunktion for en lang række specialer og er i en konstant udvikling inden for pleje, forskning og behandling.
Vi er en gruppe på ca. 35 sygeplejersker der tilsammen udgør et stærkt og professionelt team. Vi har et særdeles godt fællesskab og vægter det kollegiale sammenspil højt i dagligdagen. Til dagligt arbejder vi med patient- og familiecentret pleje- og behandling hvor fokus er at skabe skånsomme og trygge hospitalsoplevelser for børn, unge og deres familier. Vi tilstræber at være på forkant, både mono - og tværfagligt, for at levere den bedste pleje og behandling til nogle af de sygeste børn og unge i landet.
Vi tilbyder:
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- Stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din hverdag i forhold til vagtplan
- Et afsnit der er under rivende udvikling med fokus på høj faglighed i patientforløbene
- Weekendvagter hver 3. weekend i 8 timers vagter med 4 ekstra weekender om året
- En afdeling med fokus på arbejdsglæde og arbejdsmiljø samt godt socialt fællesskab
Uddannelse og udvikling:
- Op til 12 ugers individuelt tilrettelagt introduktion udenfor normering, alt efter erfaring
- Workshops under oplæringen
- Klinisk kompetenceudviklingsprogram ud fra personlig og faglig interesse
- Dagligt tværfaglige konferencer, samt undervisning
- Ugentlig scenarietræning samt kursus i Akut Pædiatri
Vi forventer, at du:
- Er interesseret i at arbejde med akut, kritiske og kronisk syge børn og unge, samt deres familier, med udgangspunkt i en patient og familiecentret sygepleje
- Kan bevare overblikket i travle og akutte situationer
- Kan bidrage til et godt arbejdsmiljø
- Trives i en omskiftelig dagligdag, hvor to dage ikke er ens
- Trives med aften og nattevagter
Vi forbereder os stille og roligt på at skulle flytte over i ”Mary Elizabeths Hospital – Riget for børn, unge og gravide” – det er en spændende proces.
Du kan læse mere om hospitalet på nedenstående link:
https://www.olekirksfond.dk/vores-projekter/socialt/mary-elizabeths-hospital/
Hospitalet er planlagt til at åbne for patienter i slutningen af 2027.
Er du interesseret i yderligere information, eller har du lyst til at komme på besøg i afsnittet til en snak eller rundvisning kan du kontakte Oversygeplejerske Christina Berg på 35456605.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.
Ansættelse efter aftale.
Ansøgningsfrist: tirsdag d. 19. maj.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Søg stillingen via linket på siden.
Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har en blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.
Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.