Sygeplejerske søges til vikariat i Sygehjemmeplejen Hjørring Syd

deltid
Sygeplejerske søges til vikariat i Sygehjemmeplejen Hjørring Syd
  • Hjørring Kommune
  • Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring
Brænder du for sygepleje tæt på borgeren? Er du sygeplejerske, og kan du se dig selv som en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor kerneopgaven, arbejdsmiljøet og din faglige udvikling er i fokus?

Vi står over for mange nye og spændende opgaver – både tæt på borgerne i hverdagen og i form af kompetenceudvikling, implementeringen af den nye ældrelov, etableringen af tværfaglige faste teams og starten på sundhedsreformen.

For at lykkes godt med alt dette har vi brug for at styrke vores sygeplejeteam. Ansættelsesstart er d. 1. maj 2026 eller tidligere hvis muligt. Vikariatet løber til 31.12.2026, med mulighed for forlængelse.


Hvem er vi?
En arbejdsplads i udvikling!

Hos os går sygeplejen og hjemmeplejen hånd i hånd. Vi er organiseret som borgerens faste tværfaglige team under én samlet ledelse, hvilket giver stærke fælles rammer for samarbejde, kvalitet og sammenhæng i indsatsen. Det betyder, at vi møder borgeren som ét samlet hold – med et tydeligt fokus på kerneopgaven og på at skabe mening i hverdagen.

Lige nu er vi midt i en spændende udvikling med implementeringen af den nye ældrelov og etableringen af faste tværfaglige teams. Det giver både nye muligheder og plads til at sætte dit præg på opgaveløsningen.

Vores personalegruppe er lige så alsidig som de borgere, vi møder. Her finder du planlæggere, sygeplejersker, SSA’ere, SSH’ere og ufaglærte – alle med stærke kompetencer og et fælles ønske om at løfte i flok. Vi er desuden uddannelsessted for både sygeplejestuderende og SOSU-elever, og vi brænder for at udvikle hinanden. Derfor søger vi en sygeplejerske, som har lyst til at være en aktiv del af det tværfaglige fællesskab og til at bidrage til at løse vores kerneopgave – hver dag, for hver borger.


Om stillingen
Stillingen er som udgangspunkt på 32 timer ugentligt, primært i dagvagt. Du vil dog have enkelte aftenvagter, da vi dækker ferie og fridage for vores faste aftenvagter. Derudover indgår du i weekendvagt hver 4. weekend.

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads i udvikling, hvor faglighed og engagement går hånd i hånd. Vi er stolte af vores stærke kultur, der bygger på værdierne Tillid, Dialog og Arbejdsglæde – og hos os er det ikke bare ord på et papir. Det er noget, vi arbejder aktivt med i hverdagen, fordi det gør en forskel både for borgerne og for os som kolleger.


Vi forventer, at du: 
  • Har lyst og interesse i at arbejde med helhedspleje i sygehjemmeplejen.
  • Kan arbejde selvstændigt og rehabiliterende efter oplæring med udgangspunkt i den enkelte borgers behov.
  • Lader dine personlige og faglige kompetencer komme i spil i dit arbejde.
  • Naturligt griber de uforudsete opgaver, der kommer i løbet af en arbejdsdag i samarbejde med dine kolleger.
  • Har en positiv tilgang til nye udfordringer og forandringer.
  • Kan indgå positivt i et fagfællesskab.
  • Kan skabe overblik og prioritere opgaverne.
  • Er fleksibel i samarbejdet med borgere, pårørende og kollegaer.
  • Har lyst til at udvikle praksis og har øje for velfærdsteknologi.
  • Har flair for IT og gerne kendskab til dokumentationssystemet CURA.
  • Har kørekort.

Vi tilbyder:
  • De allerbedste kolleger du kan forestille dig og et fællesskab med rummelighed. 
  • Spændende og alsidige opgaver, både klinisk instrumentelle opgaver, men i høj grad også opgaver med fokus på koordinering, formidling og undervisning.
  • Fleksible arbejdsforhold og meningsfulde arbejdsfællesskaber.
  • Tværfagligt samarbejde, hvor vi bl.a. afholder tværfaglige konferencer ugentligt og drøfter borgers behov.
  • Høj faglighed blandt kolleger, samt gode muligheder for kompetenceudvikling og opgaveoverdragelse.
  • Udfordringer i hverdagen, hvor der er mulighed for sparring med leder, kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere.
  • Individuel tilrettelagt introduktionsperiode, hvor vi sørger for, at du kommer godt fra start og får den nødvendige viden og oplæring.

Hvis ovenstående har givet dig lyst til at være en del af vores arbejdsplads, hvor vi tør at tænke anderledes for at finde de bedste løsninger, både for vores borgere og medarbejdere, så står vi klar til at modtage dig.


Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Du er velkommen til at kontakte Afdelingsleder Maria Sandager Toft tlf.: 51 28 20 37 eller Assisterende Leder Line Lauritsen Tlf.: 20 34 83 79 for yderligere oplysninger.

Ansøgningsfrist den 24/03-2026
Vi forventer at afholde samtaler 26/03-2026


Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Log ind