Vil du bruge din sygeplejefaglighed i et job, hvor du både arbejder med klinisk vurdering, medicinsikkerhed og tværfagligt samarbejde – og samtidig medvirker til et værdigt, ordentligt og humant ophold for mennesker i en vanskelig og ofte uafklaret situation? Så er stillingen som sygeplejerske i Sundhedsenheden måske noget for dig.
Om Udlændingecenter Ellebæk I Udlændingecenter Ellebæk gennemføres beslutninger om frihedsberøvelse. Patienterne består af udlændinge, der er frihedsberøvet, mens deres sag behandles med henblik på evt. udsendelse. De frihedsberøvede repræsenterer mange forskellige nationaliteter og befinder sig ofte i en uafklaret og vanskelig situation, som kræver særlig hensyntagen, tydelig kommunikation og et professionelt, roligt nærvær.
Udlændingecenter Ellebæk (121 pladser) varetager sundhedsbetjeningen – ud over Ellebæk – også for de to mindre arrester Frederikssund Arrest (19 pladser) og Hillerød Arrest (20 pladser). I de to arrester sidder indsatte patienter som i øvrige fængsler og arresthuse, og opgaverne omfatter tilsvarende klinisk vurdering, opfølgning og medicinhåndtering inden for de gældende rammer. Der vil være opgaver i Hillerød og Frederikssund Arrest ca. en gang ugentligt.
Om stillingen Du ansættes i Sundhedsenheden i Fængselskreds Øst og får arbejdssted i Udlændingecenter Ellebæk samt opgaver i Frederikssund Arrest og Hillerød Arrest. Stillingen er dagstid på hverdage. Du skal trives med at arbejde på flere matrikler og kunne planlægge, prioritere og bevare overblik i en hverdag, hvor ikke to dage er ens.
Efter aftale kan der eventuelt også komme på tale arbejde på øvrige matrikler i Fængselskreds Øst.
For nuværende er der tilknyttet to sygeplejersker til Udlændingecenter Ellebæk samt opgaverne i Frederikssund og Hillerød Arrest, og arbejdet planlægges med løbende kollegial sparring i hverdagen. Som udgangspunkt afvikles der lægekonsultation en gang ugentligt.
Dine opgaver - Modtagelse/triage og klinisk vurdering af henvendelser (somatik og psykisk trivsel)
- Akut sygepleje, observation og opfølgning på symptomer/tilstande
- Medicinhåndtering og patientsikker medicinadministration i samarbejde med læge og kolleger
- Sårpleje, prøvetagning og øvrige kliniske sygeplejeopgaver
- Planlægning og opfølgning på lægekonsultationer, undersøgelser og kontakter til sygehus/speciallæger m.fl.
- Sundhedspædagogiske samtaler og vejledning – ofte med behov for tolk, kulturforståelse og tydelig formidling
- Dokumentation i journalsystem og medvirken til ensartede arbejdsgange og høj kvalitet.
Om dig Vi forventer, at du: - Er autoriseret sygeplejerske
- Har gode kliniske vurderingskompetencer og kan arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med kolleger
- Er rolig, tydelig og respektfuld i din kommunikation – også i pressede situationer
- Kan balancere faglig omsorg med de rammer, der følger af frihedsberøvelse og sikkerhed
- Har fokus på medicinsikkerhed, struktur og korrekt dokumentation
- Trives med en mangfoldig målgruppe og kan møde mennesker med forskellige kulturelle og sproglige baggrunde professionelt.
Det er en fordel (men ikke et krav), hvis du har erfaring fra fx almen praksis, akutmodtagelse, kommunal sygepleje, psykiatri, misbrugsområdet eller arbejde med sårbare målgrupper. Du skal som minimum kunne begå dig på dansk og engelsk.
Vi tilbyder • En meningsfuld stilling med stor faglig bredde og tydelig samfundsmæssig betydning
• Et engageret kollegialt fællesskab med sparring og støtte i hverdagen
• Et lille, tæt team med daglig sparring (aktuelt to sygeplejersker tilknyttet Ellebæk/Frederikssund/Hillerød) samt fast, ugentlig lægekonsultation som ramme for planlagte vurderinger og opfølgning
• Et bredt fagligt netværk af sygeplejerske- og lægekolleger i Fængselskreds Øst, som du kan sparre med, og mulighed for at mødes på tværs ved Sundhedsenhedens seminarer mv.
• Grundig introduktion til opgaver, arbejdsgange og sikkerhedsmæssige rammer
• En arbejdsplads med ordentlighed, faglighed og fokus på et godt arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden
• Dagtidsarbejde på hverdage.
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse sker i henhold til fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10, samt gældende organisationsaftale for Sygeplejersker i staten.
Aflønning sker efter principperne om Ny Løn.
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer i dagtimerne på hverdage.
Stillingen ønskes besat den 1. maj 2026, eller snarest muligt derefter.
Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler.
Arbejdsstedet er: - Udlændingecenter Ellebæk, Birkerød Kongevej 2, 3460 Birkerød
- Frederikssund Arrest, Torvet 4, 3600 Frederikssund
- Hillerød Arrest, Torvet 2, 3400 Hillerød
Søg stillingen Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal modtages i vores rekrutteringssystem senest
den 6. marts 2026 Vi forventer at holde samtaler i
uge 11 Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Yderligere information Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Enhedschef Lars Hemdorff, tlf. 72553395.
Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst Fængselskreds Øst består af et kredskontor og 9 institutioner fordelt på hele Sjælland, Bornholm
og Færøerne.Institutionerne består af to åbne og to lukkede fængsler, 15 arresthuse, syv tilsynsafdelinger, fire fodlænkeafdelinger, ungetilsyn, fire udslusningsfængsler, et udlændingecenter, et udrejsecenter samt transport og bevogtning.
I alt ca. 2000 ansatte.
For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden
www.danmarksfængsler.dk