Sygeplejerske søges til to specialiserede indsatser for drenge med særlige behov i Aarhus

deltid
Sygeplejerske søges til to specialiserede indsatser for drenge med særlige behov i Aarhus
  • Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam ApS
  • 8200 Aarhus N

Har du lyst til at gøre en reel forskel for børn og deres familier gennem tryghed, nærvær og faglighed? Vi søger en sygeplejerske til to drenge på henholdsvis 4 og 16 år, med særlige behov, hvoraf den ene har alvorlig epilepsi.

Du bliver en del af to små teams hos to skønne familier, hvor du varetager specialiseret pleje og behandling i barnets eget hjem. Hos os skaber vi trygge rammer og livskvalitet gennem tæt samarbejde med både børn og familier. Du vil få et fast rul i hvert team og kyndig oplæring.

Om opgaven

Arbejdet foregår i børnenes hjem i Aarhus Kommune. Du skal kunne kombinere fagligt ansvar med empati og respekt for familiens privatliv.

  • Den 16-årige dreng har et udviklingsniveau svarende til 1,5-4 år, elsker sang, dans og spil og trives med struktur og ro.

  • Den 4-årige dreng har behov for omsorg, nærvær og trygge rammer, hvor du støtter hans trivsel og udvikling.

Som sygeplejerske vil du både varetage forebyggelse, behandling og observation samt skabe en omsorgsfuld og tryg hverdag i begge hjem.

 

Dine opgaver

  • Observere, vurdere og tilpasse stimuli for at forebygge anfald

  • Sikre barnets sikkerhed under anfald og administrere medicin (anfaldbrydende og fast medicin)

  • Håndtering af Mic-Key sonde

  • Varetage personlig pleje – bl.a. tandbørstning, bad og bleskift

  • Skabe tryghed og livskvalitet gennem nærvær og omsorg

  • Støtte regulering af lav og høj arousal

  • Tæt samarbejde med familier, de øvrige teams og temaledere

  • Reagere sikkert i akutte situationer

 

Vi søger dig, som

  • Er autoriseret sygeplejerske

  • Har erfaring med børn med særlige behov, gerne epilepsi

  • Kan arbejde selvstændigt og tilpasse dig barnets dagsform og behov

  • Har et roligt, omsorgsfuldt nærvær og tydelig kommunikation

  • Kan samarbejde med både kolleger og forældre

 

Vi tilbyder

  • Meningsfuldt arbejde med konkret forskel hver dag

  • Fast rul i to teams hos to forskellige familier

  • Grundig oplæring og løbende faglig sparring

  • Tæt samarbejde med søde, engagerede familier

  • Medindflydelse og fleksibilitet i vagtplanlægning

  • Mulighed for fastansættelse

 

I det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam er medindflydelse, ansvar, dialog og faglig sparring i fokus. Som medarbejder får du mulighed forat udvikle din faglighed både gennem den konkrete opgave, hvor du til enhver tid har adgang til sparring, og gennem teammøder, oplæg og andre faglige arrangementer.

Arbejdstid

Stillingen er på ca. 10–25 timer om ugen, afhængigt af dine ønsker og muligheder. Du kan blive ansat i begge stillinger eller vælge kun den ene. Der vil på sigt være mulighed for flere timer eller en fuldtidsansættelse.

Vagterne kan være placeret på alle tidspunkter af døgnet – morgen, dag, aften, nat samt i weekender – og alle vagter er vågne. Vagtplanen udarbejdes og offentliggøres minimum fire uger i forvejen, så du har god mulighed for at planlægge din hverdag.

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

 

Ansøgning og kontakt

Vi afholder samtaler løbende, og tiltrædelse er snarest muligt. Send ansøgning og CV til job@boerneteam.dk.

Spørgsmål kan rettes til teamleder Lone Fogsgaard Rasmussen på telefon 25 21 12 93 (hverdage kl. 8–16) eller mail lfr@boerneteam.dk.

Læs mere på www.boerneteam.dk

 

Log ind