Juliane Marie Centret Vi søger en sygeplejerske med funktion som klinisk vejleder for de sygeplejestuderende i afsnittet for børn og unge med Infektions - og Organsygdomme.
Vi behandler børn og unge med kronisk – og akut opstået sygdom fra hele Danmark, Færøerne og Grønland. Udover dette modtager vi børn og unge til postoperativ pleje og behandling efter højt specialiseret operationer. Sygeplejen retter sig mod en række akutte tilstande for en bred vifte af sygdomme hos børn og unge bl.a. relateret til lunge, nyre, lever og hjerne, samt en række metaboliske og genetiske sygdomme. Indlæggelsestiden varierer fra få timer til flere måneder – og hvert forløb er unik. Vi har et rigtig stort flow i afsnittet både internt på Rigshospitalet, men også eksternt til de andre børneafdelinger i regionen og nationalt. Vi er en gruppe af sygeplejersker på 41 årsværk og uddanner sygeplejestuderende på både 2., 5., 6. og 7. semester.
Ansvar og opgaver i klinisk vejlederfunktion Ansvar for at understøtte og evaluere de studerendes læring.
Ansvar for de sygeplejestuderendes daglige uddannelsesforløb på afsnittet.
Medvirker aktivt til at sikre og udvikle et godt læringsmiljø.
Arbejder aktivt for, at sygeplejestuderende oplever sig som en del af praksisfællesskabet på det enkelte kliniske undervisningssted.
Medvirker til at skabe gode læringsbetingelser i en balance mellem respekt for patienter, drift og den studerendes behov for læring.
Medvirker til og varetager ordinære studiesamtaler og vejleder til studieaktivitets- og forudsætningskrav.
Deltager som underviser i klinisk forberedende og supplerende undervisning.
Det kliniske arbejde Stillingen indebærer at du deltager i det kliniske arbejde med weekend vagt hver 3. weekend. Der vil være en overvægt af dag tid i forhold til at løse opgaven som klinisk vejleder.
Samarbejdspartner: Interne samarbejdspartnere: - Juliane Marie Centrets kliniske uddannelsesansvarlige
- Juliane Marie Centrets kliniske undervisere
- Afdelingens/afsnittets øvrige kliniske vejledere og daglige vejledere
- Øvrige afdelings/afsnitsspecifikke samarbejdspartnere
Kvalifikationer - Pædiatrisk erfaring som sygeplejerske
- Dansk autorisation som sygeplejerske.
- Klinisk vejlederuddannelse (10 ETCS - 1/6 diplomuddannelse) eller tilsvarende.
- Evt. sundhedsfaglig pædagogisk fuld diplomuddannelse eller anden relevant efteruddannelse.
På sigt bliver vi en del af ”Mary Elizabeths Hospital – Riget for børn, unge og gravide”. Du vil som assisterende oversygeplejerske være med til at understøtte og igangsætte de opgaver der ligger forud for indflytningen i Mary Elizabeths Hospital i samarbejde med teamet.
Du kan læse mere om hospitalet på link:
Mary Elizabeths Hospital Hospitalet åbner for patienter i 2027/2028.
Er du interesseret i yderligere information, eller har du lyst til at komme på besøg i afsnittet til en snak og en rundvisning kan du kontakte oversygeplejerske Christina Berg på 35456605 eller Christina.berg@regionh.dk
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.
Ansøgningsfrist: 22. marts. Ansættelsessamtaler: uge 13. Ansættelse pr. 1. maj eller efter aftale. Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har en blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.
Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.