Sygeplejerske i barselsvikariat søges til Klinik 1 & 2, Hjertesygdomme, AUH

fuldtid
Sygeplejerske i barselsvikariat søges til Klinik 1 & 2, Hjertesygdomme, AUH
  • Region Midtjylland
  • Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Drømmer du om at arbejde i et elektivt og akut hjerteambulatorium med mulighed for at udføre korttidssygepleje?

Vi tilbyder et barselsvikariat på minimum 1 år, som udgangspunkt på 37 timer pr. uge, med start snarest muligt eller 1. maj 2026. Stillingen i klinikkerne er i dagstid med weekendvagt hver 4. uge, i sengeafsnit 2 i Hjertesygdomme.

Klinik 1 & 2 består af en akut klinik og otte speciale klinikker, hvor sygeplejersker varetager selvstændige sygeplejekonsultationer. Vi er en dedikeret sygeplejegruppe med højt fagligt engagement, god trivsel, kollegial omsorg og høj arbejdsglæde. Som ny kollega bliver du en del af et stort socialt og tværfagligt fagligt fællesskab.

Med ”Fundamentals of Care” som værdigrundlag arbejder vi ud fra en helhedsorienteret tilgang til patienten, hvor det relationelle møde, korttidssygepleje og specialiseret kardiologisk sygepleje indgår. Sygeplejerskerne varetager varierende sygeplejeopgaver til både ambulante og indlagte patienter i tæt tværfagligt samarbejde. Du vil blandt andet modtage patienter til udredning og kontrol af hjertet, forberede undersøgelser såsom arbejds-ekg, assistere ved TEE, pericardie- og pleuracentese, samt yde omsorg, observere og vurdere patienter under og efter undersøgelser og behandling, hvor både sikkerhed og kvalitet i patientforløbet sikres. 

Vores hverdag kan være travl, men er også præget af højt fagligt niveau, med mange drøftelser og sparringsmuligheder om patienterne. Vi har et åbent, rummeligt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor ansvar, fleksibilitet, kollegial hjælpsomhed og en god portion humor er en selvfølge.

Vi søger sygeplejerske:

  • Der har kardiologisk erfaring eller har lyst til at yde kardiologisk sygepleje 
  • Der vil indgå aktivt i en velfungerende sygeplejegruppe
  • Der har erfaring med mono- og tværfagligt samarbejde omkring patientforløb
  • Der har fokus på det gode patientforløb og vil arbejde aktivt med at styrke forløbene på tværs af sengeafsnit og klinikker
  • Bidrager til det gode arbejdsmiljø 
  • Som trives med udfordringer, selvstændige og vekslende arbejdsopgaver
  • Som trives med at have mange kontakter, både patienter og kolleger

Vi kan tilbyde dig:

  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi er rigtig gode til at hjælpe hinanden og vise hensyn
  • Introduktion og oplæring, der tager udgangspunkt i dine behov og i tæt følge med en kollega. 
  • Mentorordning
  • Stor fleksibilitet i forhold til mødetider og vagtplan
  • Mulighed for at være med til at præge en klinik i udvikling
  • Mulighed for at deltage i planlagt undervisning og erfaringsudveksling
  • Et struktureret introduktions- og oplæringsprogram bl.a. via Emento App
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Engagerede kolleger på højt fagligt niveau
  • En spændende og travl arbejdsplads 
  • Et godt fagligt og socialt arbejdsmiljø 

Vi lægger vægt på:

  • At komme patienten i møde og tage udgangspunkt i den enkelte patients situation og inddrage de pårørende ved behov
  • At få styrket det gode patientforløb på tværs af afsnittene.
  • Kontinuerlig kompetenceudvikling - at finde styrken og talentet hos den enkelte
  • Det gode tværfaglige samarbejde og dialog
  • Psykologisk tryghed

Har du lyst til at komme og besøge os, eller høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Berit Falkesgaard Nørgaard, på 4013 4510 eller på bernoe@rm.dk 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. 
 

Ansættelsessamtaler forventes afviklet løbende.

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Log ind