Sygeplejerske i barselsvikariat, Aarhus Kommune

fuldtid
Sygeplejerske i barselsvikariat, Aarhus Kommune
  • Aarhus Kommune
  • Thorsvej 2, 8230 Åbyhøj

Om jobbet:
Vi søger en sygeplejerske der tror på, at god sygepleje handler om mere end kliniske observationer og medicinhåndtering.

Vi søger dig, der kan se mennesket før diagnosen. Dig, der forstår, at livskvalitet og livsglæde ikke er “det ekstra” – men selve kernen i vores arbejde.

Hos os er sygeplejen en naturlig og integreret del af hverdagen på plejehjemmet. Vi arbejder ud fra det fælles faglige grundlag, hvor den sundhedsfaglige indsats går hånd i hånd med beboernes ønsker, håb og hverdagsliv. Vores opgave er ikke kun at behandle og forebygge – men at skabe tryghed, mening og værdighed.

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt med ugentlig aftenvagt.

Din profil:

  • Du tager ansvar. Ikke kun for dine egne opgaver, men for helheden.
  • Du går forrest – ikke højlydt, men roligt og fagligt velfunderet.
  • Du er en rollemodel i praksis. En, der arbejder systematisk, reflekteret og med blik for kvalitet.
  • Du har en rolig personlighed og evnen til at bevare overblikket – også når forløb er komplekse, og dagene ikke altid går som planlagt.
  • Du ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Du tænker: Hvad kan vi gøre? frem for hvad kan vi ikke?
  • Du er en teamspiller. For du ved, at stærk sygepleje skabes i fællesskab – i det tværfaglige samarbejde med social- og sundhedsassistenter, hjælpere, terapeuter, læger og ledelse.

Og vigtigst af alt:
Du kan – og vil – se det hele menneske. Også når det kræver tid, nærvær og relation.

Som rollemodel ligger der ansvarsområder under:

  • Klinisk vurdering og løbende opfølgning på beboernes somatiske og kognitive tilstand 
  • Medicinhåndtering og kvalitetssikring
  • Koordinering og opfølgning i samarbejde med praktiserende læger
  • Tværfagligt samarbejde med relevante specialteams fx. demenskoordinator, hjerneteam, akutteam og osv
  • Vejledning og faglig sparring til SSA/SSH og de andre kolleger
  • Inddragelse og dialog med pårørende
     

Derfor skal du vælge os:
Vi arbejder ud fra det fælles faglige grundlag for sygeplejersker på plejehjem, hvor sygeplejen omfatter at:

  • Have overblik over beboernes sundhedstilstand og reagere på ændringer
  • Planlægge, koordinere og evaluere indsatser med afsæt i det, der er vigtigt for den enkelte
  • Understøtte forebyggelse, sundhedsfremme og værdige forløb
  • Skabe tryghed – også i den sidste tid
  • Vi tror på, at høj faglighed og menneskelig varme ikke er hinandens modsætninger – men hinandens forudsætninger.
  • Hos os betyder livskvalitet noget
  • Vi ser en styrke i, at vores borgere oplever livsglæde i hverdagen.
    At de kan deltage i meningsfulde aktiviteter.
  • At de føler sig set, hørt og respekteret.
  • Sygeplejen skal understøtte det liv, der leves – ikke overtage det.

Om afdelingen:
Vi tilbyder:

  • Et fagligt stærkt og engageret fællesskab
  • En arbejdsplads hvor ansvar og indflydelse følges ad
  • Plads til refleksion og udvikling
  • En hverdag med både kompleksitet og nærvær
  • Muligheden for at gøre en reel forskel – hver dag

Vi har en forventning om, at vores beboere, får den optimalt bedste og kærligste pleje og omsorg, med sygepleje på højt fagligt niveau.

Ligesom det er vigtigt, at personalet har et godt kollegaskab og højt humør. 

Beboerne skal leve det gode hverdagsliv, og du skal som sygeplejerske have et forebyggende og sundhedsfremmende blik på beboerne, hvor der arbejdes målrettet på at fastholde beboernes funktionsevne. 

Se mere om Sifsgård plejehjem på plejehjemmets hjemme side www.plejehjem.aarhus.dk


Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. maj 2026
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
  
Ugentligt timetal: 37

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Charlotte Agerholm forstander, e-mail: achp@aarhus.dk tlf.nr.: 24832449 eller Dorte Baarup, sygeplejerske, TR, e-mail: baador@aarhus.dk tlf.nr.: 24896233

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 15. marts 2026.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 24. marts 2026

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Log ind