Svendborg Kommune søger en visionær, relations stærk og retningssættende områdeleder til Hjemmepleje Vest

fuldtid
Svendborg Kommune søger en visionær, relations stærk og retningssættende områdeleder til Hjemmepleje Vest
  • Svendborg Kommune
  • Fåborgvej, 5700 Svendborg

Er du fyrtårnet der får ledere og medarbejdere til at shine i udviklingen af fremtidens ældreliv? Kan du sætte tydelig retning og skabe følgeskab blandt ledere og medarbejdere? Har du evnen til at omsætte visioner til praksis i en kompleks hverdag? 

Så er du måske vores nye områdeleder.

 

Om jobbet

Hvis du bliver vores nye områdeleder, får du:

  • mulighed for at bevæge dig lige i hjertet af den spændende udvikling, der lige nu sker både på ældreområdet og i det samlede sundhedsvæsen
  • en visionær, reflekteret og veletableret organisation, der giver mulighed for at afprøve nyt, men også har respekt for betydningen af god implementering
  • en områdelederstilling i en kommune der er langt med implementering af ældreloven, men fortsat har fora og understøttelse til udvikling, justering og implementering 
  • dygtige og kompetente medarbejdere der har borgerperspektivet i fokus og lægger vægt på at understøtte borgerne i at kunne leve det gode liv 
  • en kompetent og velfungerende sektionsledergruppe
  • gode muligheder for ledelsesunderstøttelse i form af 
    • tæt samarbejde med de to sektionsledere der henholdsvis har stedfortræderfunktion og det sygeplejefaglige ansvar i området
    • ledelsesunderstøttelse fra ældreområdets konsulenter ift. kvalitetsudvikling, dataunderstøttet ledelse, udviklingsprojekter, kompetenceudvikling af medarbejdere, økonomi, HR m.v.
    • en velfungerende kollegagruppe med 7 områdeledere og ældrechefen
    • reference til ældrechefen
  • ansættelse i en kommune der målrettet og struktureret arbejder med arbejdsmiljø og at skabe attraktive faglige arbejdsfællesskaber
  • muligheder for personlig og faglig udvikling med en visionær ledelsespolitik med praksisnært fokus på ledelsesudvikling, både på det individuelle og organisatoriske plan

 

 

I stillingen har du:

  • ansvar for faglig og professionel helhedspleje til ca. 900 borgere, der samlet modtager ca. 1800 besøg i døgnet
  • det overordnede ansvar for drift og udvikling af Hjemmepleje Vest
  • ansvar for et budget på ca. 128 mio. kr.
  • ledelse af seks sektionsledere, og en administrativ stab med otte HK ansatte der leverer administrativ understøttelse til Hjemmepleje Vest og Plejecenter Vest
  • medansvar for drift og udvikling af det samlede ældreområde i Svendborg Kommune
  • ansættelse i en politisk styret organisation

 

 

Om dig

Vi ønsker os, at du er en leder der:

  • skaber trygge rum til refleksion
  • har gennemslagskraft, sætter retning og opnår følgeskab.  Ved hvad du vil have og hvordan det ser ud. 
  • kan oversætte strategier, mål og visioner til handlingsorienterede adfærdstermer, der er guidende for ledere og medarbejderne. 
  • ser psykologisk tryghed, trivsel og det gode arbejdsmiljø som fundamentet for en god arbejdsplads
  • er en god facilitator, der er skarp i din kommunikation, både mundtligt og skriftligt 
  • i din ledelsesstil udviser tillid, anerkendelse og foretager strategisk delegation 
  • kender dig selv godt, har selvindsigt og bevidsthed om hvem du gerne vil være som leder og hvem du faktisk er, i forhold til at kunne lede opad, ned ad, udad og indad 
  • er naturligt god til mennesker, relationer og samarbejde
  • er teamplayer, loyal i forhold til fælles beslutninger og kan se tingene helikopterperspektiv
  • har en sundhedsfaglig eller anden relevant faglig baggrund, relevant lederuddannelse og erfaring med ledelse af ledere
  • har erfaring fra politisk ledet organisation, kender ældreområdet, herunder lovgivning, styringsmekanismer og overenskomster
  • naturligt mestrer ressource- og økonomistyring

 

 

Ansøgningen

I din ansøgning vil vi gerne læse eksempler på:

  • hvordan du arbejder med at skabe gode relationer til medarbejdere, kollegaer og samarbejdspartnere og hvad du gør for at skabe en god arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og psykologisk tryghed
  • hvordan du har fokus på borgerperspektivet og det gode samarbejde med borgere, pårørende og andre samarbejdspartnere
  • hvordan du indtænker innovative løsninger i din dagligdag og hvordan du arbejder med at spille dine medarbejdere, kollegaer og chef gode.
  • hvordan du arbejder med økonomi og ressourcestyring 
  • hvordan du arbejder fagligt og professionelt med ledelse, reflekterer og forklarer dine beslutninger
  • hvad din personlige motivation er for at søge denne stilling, herunder hvilken vision og mål du arbejder efter?

 

 

Om os

Ældreområdet i Svendborg Kommune er en stor arbejdsplads med ca. 1650 medarbejdere. 

I Hjemmepleje Vest er vi ca. 280 medarbejdere, og vi er delt i fire sektioner, som leverer hjemmepleje i dag- og aftenvagt, en sektion, der leverer kommunal sygepleje og en sektion der leverer hjælp om natten og akutsygepleje. 

Ældreområdet i Svendborg Kommune har som vision at skabe livskvalitet for kommunens borgere. Der er politisk udarbejdet en masterplan, som sætter en fælles retning for fremtidens ældreliv.

Vi har på ældreområdet fokus på borgerperspektivet, attraktive faglige arbejdsfællesskaber, rehabilitering, velfærdsteknologi, samskabelse samt implementering af ældreloven og sundhedsreformen. I Hjemmeplejen arbejder vi desuden målrettet med udvikling af faste teams, og faglig og personlig kompetenceudvikling.

Som områdeleder bliver du en del af den overordnede ledelse, af et velfungerende ældreområde, og får et fagligt fællesskab i både sektionsledergruppen og områdeledergruppen.

 

 

Kernefortællingen på ældreområdet i Svendborg Kommune

Når du arbejder på ældreområdet, møder du bag hver enkelt dør et unikt menneske. Et menneske, du gør en forskel for. Hos os har du frihed til at møde netop dét menneske – måske i en lille snak, i en svær stund eller med en hjælpende hånd.
Vi har ikke én færdig opskrift på det gode ældreliv, fordi vi hylder forskelligheden. Men vi gør os altid umage med at møde det enkelte menneske med værdighed. 
Vi insisterer på at skabe de bedste rammer for, at du kan udføre dit arbejde godt og meningsfuldt. Vi har også høje forventninger til dig og til din faglighed. Du får lov at bruge det, du kan, og arbejde med det, du brænder mest for. 
Du vil få en synlig leder, du kan sparre med, og dejlige kolleger at dele hverdagen med. 

 

 

Om Svendborg Kommune

Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling. 

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden. 

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

 

 

Løn og ansættelse

Løn og ansættelsesvilkår i forhold til gældende aftaler og overenskomst.

Du får kontor på Fåborgvej 64, 5700 Svendborg, hvor også områdekontoret og fire ud af områdets seks sektioner har lokaler. 

 

 

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist 02.03.26.

1. samtale afholdes 10.03.26 og anden samtale 09.04.26. Der vil imellem samtalerne være en individuel samtale med ældrechefen og blive gennemført en personprofil i form af people tools, via Kommunens HR- afdeling.

Du kan rekvirere Masterplan, Stillings- og funktionsbeskrivelse og Svendborg Kommunes ledelsespolitik ved at kontakte Områdekontor Vest på telefonnummer 6223-4400

 

 

Vil du vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte: 

Ældrechef Kirsten Vie Madsen, 2488-6900

 

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Log ind