Har du kunden i fokus og godt købmandskab i dit DNA? Har du erfaring inden for planlægning og/eller indkøb? Så har vi måske jobbet til dig!
I Supply Chain Planning bliver du en del af et team på 7 medarbejdere, og vores opgave er at sikre leveringsevnen til vores kunder. Det betyder, at vi sørger for balancen mellem det rette lagerniveau og en høj leveringsevne. Vi er et topprofessionelt team, som sammen med vores interne og eksterne samarbejdspartnere og med fokus på procesoptimering, leverer en høj kvalitet.
Du bliver SPOC (Single Point of Contact) mellem en specifik kunde, kundes leverandører og forskellige Solar-funktioner. Et meget udviklende og holistisk job, der rækker ud i alle hjørner af virksomheden og giver indsigt og forståelse mellem funktionerne og den gearing, der er i en handelsvirksomhed.
Stillingen og dine fokusområder
Salg
Indkøb
Service
Supply og demand balancering
Lageroptimering
Materiale portefølje
Transport
Finans (fakturering)
Facilitator
Prisansvarlig
Vores nye kollega er:
Detalje- og resultatorienteret
Proaktiv og løsningsorienteret
Udadvendt
Datadrevet
Du har et stort drive og en positiv holdning til hverdagen og til forandringer.
Det er en forudsætning, at du har erfaring med planlægning og/eller indkøb og har en generelt god forståelse for planlægningsværktøjer samt behersker data og Excel.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til SAP. Du behersker engelsk i skrift og tale.
Vi tilbyder blandt andet:
Sundhedsforsikring – så du hurtigt kan få den rette behandling
Kantineordning – sund og lækker mad i hverdagen
Overskudsdeling – vi deler resultaterne
Solar Family – støtte til medarbejdere i svære livssituationer
Interne coaches – hjælp til personlig og faglig udvikling
I Solar ønsker vi at udvikle kompetencer, så hvis du har den rette indstilling, ser vi på sigt hvilke udviklingsmuligheder, der er for dig.
Arbejdssted og -tider
Du får arbejdsplads i vores kompetencecenter i Vejen med reference til Thomas, der er Manager for Supply Chain Planning. Vi ved, at fleksibilitet er en vigtig del af arbejdslivet, så derfor er det også muligt efter aftale at gøre brug af hjemmearbejdsplads.
Arbejdstiderne ligger mellem 07:30 til 16:00 og afstemmes nærmere i dialogen.
Er du interesseret?
Vil du høre mere om stillingen? Kontakt Thomas Stampe Aagaard på +45 29 69 80 67 for en snak om stillingen.
Klar til at tage næste skridt?
Send dit CV senest d. 9. april. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende – så vent ikke for længe!
I Solar ser vi mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med diversitet, bl.a. som del af DI’s Gender Diversity Pledge. Vi opfordrer derfor kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet.
Solar er en sourcing- og servicevirksomhed inden for installation, industri og handel. Vi tilbyder de bedste produkter og løsninger til vores kunder. Bæredygtighed og gennemsigtighed er en integreret del af vores strategi og den måde, vi driver forretning på. Hos Solar skal alle have lige muligheder – uanset hvem de er, eller hvilken baggrund de har. Mangfoldighed og inklusion gør os i stand til at udvikle løsninger og services, som samfundet har brug for. Derfor har vi brug for mennesker i vores team, der afspejler verden omkring os.
Vi stræber efter at hjælpe vores kunder med en mere effektiv og rentabel hverdag. Gennem digitale løsninger, en brugervenlig webshop og stærk logistik og service gør vi arbejdsdagen lettere.
Hos Solar bliver du en del af en international virksomhed med 3.000 ambitiøse kolleger, der hver dag arbejder for at gøre en forskel for vores kunder, branchen og samfundet. Vi opererer i fem Solar-lande, og mange af vores medarbejdere deler deres ekspertise på tværs af grænser med engelsk som koncernsprog.