Sundhedsplejerske til fast stilling i Guldborgsund Kommune

fuldtid
Sundhedsplejerske til fast stilling i Guldborgsund Kommune
  • Guldborgsund Kommune
  • Niels Hemmingsensvej, 6, 4800 Nykøbing Falster

Da en af vores erfarne sundhedsplejersker er gået på pension, er der nu mulighed for at søge en fast stilling i sundhedsplejen.

I Guldborgsund Kommune er en stærk tidlig og tværfaglig indsats omkring børnene og børnefamilierne en politisk prioritet.

Sundhedsplejen i Guldborgsund Kommune har fokus på sundhedsfremme og forebyggelse for alle børn og unge. Vi arbejder med tidlig forebyggelse både i forhold til alder og livssituationer, med særligt fokus på barnets første 1000 dage.

Dette har betydet at vi nu kan tilbyde graviditetsbesøg til alle, samt give tilbud om hjemmebesøg ved 1½ og 2½ år.

Sundhedsplejen er en del af Fælles Forebyggende Indsats og Behandling – Fælles FIB som også rummer psykologerne samt Familie- og Unge konsulenterne.

Sundhedsplejen består af 23 sundhedsplejersker, en pædagogisk vejleder og en ledende sundhedsplejerske. Vi har lokaler på Poul Martin Møllersvej i Nykøbing F., hvor mange af vores aktiviteter afholdes og hvor distrikt syd har kontor. Derudover har vi også kontorlokaler i Sakskøbing og Nørre Alslev til de sundhedsplejersker der er tilknyttet de områder.

Vi er indsatskommune i VÆKST – et forskningsprojekt som har fokus på tidlig forebyggende indsats målrettet sund vægtudvikling og trivsel.

Som sundhedsplejerske bliver dine kerneopgaver:

  • Graviditetsbesøg
  • Barselsbesøg til familier der udskrives fra sygehuset indenfor 72 timer efter fødsel
  • 5 hjemmebesøg til alle nybagte forældre, samt konsultation efter aftale og mødregrupper
  • 1½ og 2½ års besøg
  • Hjemmebesøg til alle tilflytterfamilier med børn under 4 år
  • Individuelle sundhedssamtaler og sundhedspædagogiske aktiviteter til skolebørnene

Vi vægter udvikling og uddannelse, så vi hele tiden holder os ajour i forhold til at kunne vejlede forældre og børn på bedst mulig måde. Næsten alle sundhedsplejersker har uddannelse i ICDP, en del sundhedsplejersker er uddannet småbørnskonsulenter, og 3 er ammekonsulenter. Alle sundhedsplejersker er uddannet i AIMS metoden samt certificeret i ADBB og Forstå din Baby som anvendes målrettet i hjemmebesøgene og i det tværfaglige samarbejde.

Vi bruger NOVAX som dokumentationsredskab.

Vi forventer:

  • At du er uddannet sundhedsplejerske
  • At du er fagligt velkvalificeret og motiveret for at deltage i udviklingen af sundhedsplejen og det tværfaglige samarbejde i centeret
  • At du er struktureret, fleksibel og god til at planlægge dine arbejdsopgaver, både alene og sammen med andre

Vi tilbyder:

  • Et grundigt introduktionsforløb og en mentor i den første tid
  • Fagligt kompetente og engagerede kolleger
  • Stor indflydelse på egen arbejdsdag og mange afvekslende arbejdsopgaver
  • Godt kollegialt samvær og faglig sparring
  • Godt arbejdsmiljø hvor vi hjælper hinanden både i distriktet og på tværs ved behov

Ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst.

Stillingen er fuldtid, men har du særlige ønsker om timetal, taler vi om det.

Stillingen er fra 01.03.26

Ansøgningsfrist: søndag d. 18.01.26 og samtaler forventes afholdt torsdag d. 22.01.26

Er du interesseret i at høre mere om stillingen eller har spørgsmål er du velkommen til at kontakte sundhedsplejens leder Hanne Ryttersgaard, mobil nr. 2518 0043.

 

Log ind