Sundhedsadministrativ leder til Filadelfias børneafdeling

fuldtid
Sundhedsadministrativ leder til Filadelfias børneafdeling
  • Lægesekretærer Børn
  • Dr. Sellsvej 23, 4293 Dianalund

Med faglig styrke, nærvær og lyst til at gøre en forskel

Børneafdelingen på Filadelfia søger en sundhedsadministrativ leder, der træder naturligt ind i rummet, tager ledelsen på sig – og gør det med faglig tyngde, dømmekraft og hjertet på rette sted.

Du bliver både frontfigur for en erfaren sekretærgruppe og tæt sparringspartner for afsnits- og afdelingsledelsen. Med andre ord: Du får en nøglerolle, hvor du binder mennesker, processer og retning sammen.

HVEM ER DU?

Du er en leder med tydelighed, autenticitet og et klart kompas. Du har mod til at stå fast, når det kræves, og varme nok til at skabe følgeskab. Du tror på tæt samarbejde, tydelig kommunikation og en struktureret hverdag – og du trives med at være til stede i driften.

Vi leder efter en person, der:

  • Er fagligt stærk, strategisk og visionær - som kan omsætte mål til konkrete forbedringer i driften
  • Er synlig, tilgængelig og handlekraftig – du er der, hvor medarbejderne er, og du tager affære, når noget brænder på
  • Ser ledelse som en holdsport - som bidrager med humor, overblik og perspektiv
  • Kan indgå i et tæt og tillidsfuldt makkerskab med den sundhedsadministrative leder i neurologisk afdeling
  • Har dokumenteret ledelseserfaring – gerne fra neurologi eller pædiatri, skaber trivsel og psykologisk tryghed gennem tydelighed og ordentlighed

Dine personlige og faglige styrker

Vi leder efter en leder, der både vil noget og kan noget. Mere konkret:

  • Du er ambitiøs, nytænkende og tør udfordre vaner
  • Du har solid erfaring med sekretærfunktioner på hospitaler – og gerne med afdelingsledelsesbetjening
  • Du kommunikerer klart og respektfuldt – også når det er svært
  • Du finder løsninger, hvor andre ser barrierer
  • Du trives i det tværfaglige samarbejde og bidrager aktivt til helhedstænkning
  • Du har stærke kompetencer i Sundhedsplatformen og udvikling af arbejdsgange
  • Du har eller ønsker en lederuddannelse

HVEM ER VI?

Velkommen til Filadelfias børneafdeling – et højt specialiseret område, hvor vi udreder og behandler børn og unge med epilepsi.

Vi består af et ambulatorie og et 5-døgnssengeafsnit med 16 enestuer, og vi er ca. 50 dedikerede medarbejdere, der hver dag arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper. Her møder du sygeplejersker, læger, diætister, sekretærer og ledelse, som alle deler et fælles udgangspunkt: Høj faglighed, helhedssyn og omsorg i øjenhøjde.

Sekretærgruppen består af 6 medarbejdere fra børneafdelingen, der løser de daglige opgaver i rul samtidig med, at hver enkelt medarbejder har hver deres tovholderopgave. Teamet vægter faglighed og engagement højt samt et fælles ansvar for opgaveløsning, alt sammen med højt humør. Udover 6 sekretærer i børneafdelingen vil du ligeledes have 2 sekretærer fra Center for neurorehabilitering under dine vinger.

Behandlingen spænder vidt – medicinsk, kirurgisk og diætetisk, og vi arbejder målrettet med at forstå og afhjælpe de kognitive og adfærdsmæssige udfordringer, som nogle af vores patienter har.

Hos os får du en afdeling, hvor trivsel, udvikling og faglig nysgerrighed vægtes højt – og hvor du kan sætte dit tydelige præg på både kultur og struktur. Vores placering i naturskønne Dianalund giver ro, nærvær og plads til fagligheden.

PRAKTISK INFO

  • Vi holder åbent ca. 18 weekender årligt; her indlægges patienterne i neurologisk afdeling for voksne
  • Afdelingen er lukket i påsken, Kr. Himmelfartsdagene, pinsen samt julen
  • Afdelingen holder sommerlukket i uge 29–31
  • Sekretærfunktionen opretholdes i tæt samarbejde med neurologisk afdeling

VIL DU VIDE MERE?

Kontakt chefsygeplejerske Louise Lund-Møller, tlf. 20 66 43 78 eller cheflæge Helle Pfeiffer tlf. 61 48 03 01. Vi giver gerne en kop kaffe og en rundvisning.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende regional overenskomst. Ved ansættelsen vil der blive indhentet af børneattest.

Søg stillingen via vores hjemmeside www.filadelfia.dk, under "Job & karriere" hvor du finder stillingsopslaget under ledige stillinger hvori du kan se stillings- og funktionsbeskrivelse og læse nærmere om enhedens opgaver, ønsker og krav til kompetencer mm.

Ansættelse: 1. juni 2026 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: 18. maj 2026

Samtaler: Uge 21

Log ind