Studievejledere søges til Syddansk Universitets nye vejledning

fuldtid
Studievejledere søges til Syddansk Universitets nye vejledning
  • Syddansk Universitet
  • Campusvej 55, 5230 Odense M

Vil du være med til at gøre vejledningen til SDU’s studerende endnu stærkere? Så søger vi lige nu vejlederkolleger til den nye samlede studievejledning på SDU. 

Om jobbet

Vi søger 4 dygtige studievejledere, der vil være med til at bidrage til at skabe en ny samlet studievejledningsenhed til gavn for alle studerende på Syddansk Universitet. Der er tale om nye stillinger til en ny vejledningsenhed på tværs af organisationen. 

Du vil komme til at blive en del af et stærkt fagligt vejledningsfællesskab under SDU Uddannelse, hvor du vil indgå i et professionelt vejlederteam bestående af ca. 10-13 vejlederkolleger. 

Du vil også blive tilknyttet et fakultet, hvor du sammen med en eller flere kolleger får ansvaret for at vejlede fakultetets studerende om valg undervejs, trivselsproblematikker, studieplaner, regler, studietvivl, motivation og meget mere. I samarbejdet med fakultetet, vil du desuden arbejde med at udvikle opsøgende og forebyggende indsatser til de studerende, så de føler sig klædt bedre på til at håndtere udfordringer og overgange i løbet af studietiden på egen hånd. 

Derudover skal du have lyst til at udvikle og skabe rammerne for et helt nyt vejledningstilbud. Vi skal sammen skabe et fælles fundament for vores vejledning og finde de rigtige vejledningsindsatser, så vejledningen fremmer de studerendes trivsel, forebygger frafald, giver dem de bedste betingelser for at træffe reflekterede uddannelsesvalg undervejs, skaber gode overgange og understøtter vejen gennem studiet på bedst mulig vis – fra studiestart til dimission.

Opgaverne

Dine opgaver vil bl.a. omfatte

  • Individuel vejledning af studerende både fysisk, online og telefonisk 

  • Kollektiv og gruppebaseret vejledning af studerende ude på uddannelserne

  • Information og vejledning via digitale platforme til alle studerende, f.eks. via interne systemer og hjemmesider

  • Etablere tætte samarbejder og arbejdsfællesskaber med fakultetet og andre relevante samarbejdspartnere på SDU, så vi sikrer sammenhæng

  • Udvikle opsøgende og forebyggende vejledningsindsatser i samarbejde med dit netværk på fakultetet og på tværs af universitetet

  • Indgå i et fagligt fællesskab i dit team med henblik på at udvikle og løbende kvalitetssikre vejledningstilbuddet 

  • Inddrage de studerende i udviklingen så vi udvikler og tilpasser vores tiltag til de studerendes behov

  • Oplæg på forskellige arrangementer på SDU f.eks. Orientation Day, introarrangementer, åbent hus m.fl.

  • Deltage i relevante netværk på tværs af SDU og evt. andre uddannelsesinstitutioner

Vi forventer, at du

  • Har vejledererfaring fra uddannelsessektoren – gerne en videregående uddannelsesinstitution

  • Har vejlederuddannelse, det kan være universiteternes vejlederuddannelse (AEU), diplom- eller masteruddannelse eller kompetencer tilsvarende

  • Har kendskab til universitetsuddannelser og deres struktur og regler

  • Har forståelse for vejledningsfaglighed og er professionel i din tilgang til vejledning 

  • Er systematisk, struktureret og selvstændig – både i din daglige opgaveløsning og i de mange situationer, hvor der opstår uforudsete hændelser 

  • Har lyst til at sætte dig ind i de komplekse rammer og regler, der gør sig gældende for de studerende

  • Er stærk i at samarbejde og god til at skabe netværk 

  • Kan vejlede flydende mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk

  • Er en rigtig god kollega som har lyst til at indgå i fællesskabet 

Vi tilbyder
Et job, hvor du bliver en del af et engageret og stærkt fagligt vejlederteam med masser af mulighed for sparring. Du vil arbejde tæt sammen med dine kolleger og samtidig blive en del af et større kollegialt netværk, særligt på det fakultet, du bliver tilknyttet. 

En hverdag, hvor du får mulighed for at gøre en reel forskel for de studerende på SDU, så de kommer bedst muligt igennem deres uddannelse. 

Muligheden for at være med til at skabe en helt ny vejledningsenhed, der kommer til at spille en central rolle for de mange studerende og for SDU som uddannelsesinstitution. 

Derudover kan vi tilbyde en arbejdsplads med godt kollegaskab, mulighed for faglig udvikling og fleksibilitet i hverdagen. 

Ansøgning og spørgsmål

Er du klar til at blive vores nye kollega? Send din ansøgning og CV senest onsdag den 18. marts 2026 kl. 23.59.59. Som udgangspunkt er stillingerne fuld tid.  

Samtaler forventes afholdt den 24. og 25. marts medmindre andet aftales og med forventet jobstart 1. maj 2026. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af studievejledningen Tine Andersen på tinea@sdu.dk eller tlf. 2223 1475.

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og forhandlingsberettigede organisation. 

Tjenestestedet er Syddansk Universitet i Odense. 

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om SDU

Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.

Log ind