Jurateamet i Ringsted Kommune søger en studentermedhjælper til en ugentlig arbejdstid på ca. 15 timer med tiltrædelse 1. juni 2026.
Er du en nysgerrig og engageret studerende, der vil udvikle dine kompetencer inden for jura, administration og arkivarbejde? Har du samtidig gåpåmod og lyst til at drive opgaver fremad? Ringsted Kommunes Team Jura og Politisk Service søger en studentermedhjælper til et alsidigt og udviklende studiejob på ca. 15 timer om ugen med tiltrædelse 1. juni 2026.
Om JobbetSom studentermedhjælper hos os får du mulighed for at få praksis erfaring med opgaver, der spænder fra arkivering, databeskyttelsesret og aktindsigt, mv. Du vil arbejde tæt sammen med erfarne kolleger i Team Jura og Politisk Service, og få indblik i kommunale sagsgange og administration.
Der vil være mulighed for at prøve kræfter med forskellige opgaver afhængigt af dit interesseområde, men dine primære opgaver vil bl.a. være:
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for jura, offentlig administration eller humaniora. Vi lægger desuden vægt på, at du:
Har du ikke erfaring med opgaverne, sørger vi naturligvis for oplæring, så længe du er lærevillig og har lyst til at lære nye områder og opgaver at kende.
Vi tilbyderVi tilbyder et studiejob med god mulighed for både faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af et uformelt og hjælpsomt team, hvor sparring og støtte er en naturlig del af hverdagen.
Vi er fleksible i forhold til placering af din arbejdstid, både til hverdag og i eksamensperioder.
Vi bryster os derudover af, at Ringsted Kommune er Midt i mulighederne. Det betyder blandt andet ideelle transportmuligheder i alle retninger med både offentlig transport og bil.
Lidt om osDu vil blive ansat i Team Jura og Politisk Service, som er en del af den tværgående stabsfunktion Digitalisering, Jura og Kommunikation. Staben understøtter kommunens fagcentre i at varetage deres kerneopgaver. Teamets funktion er derfor meget udadvendt, og har stort fokus på relationer og samarbejde.
Teamets opgaver er udfordrende og alsidige, og vi går op i løbende at udvikle vores faglige kompetencer, selvom vi har en travl hverdag. Derfor har vi også høje forventninger til, at vores nye kollega vil være med til at udvikle det faglige fællesskab i teamet og bidrage til et godt arbejdsmiljø og samarbejde – både på tværs af staben og mod fagcentrene.
Er du nysgerrig på jobbet?Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Arkivar Maja Hansen på tlf. 21 52 28 19 eller på mail mahbh@ringsted.dk.
AnsættelsesprocessenSend din ansøgning, CV og eventuelle andre relevante bilag via linket. Sidste ansøgningsfrist er den 29. marts 2026.
Løn og ansættelsesvilkårAnsættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst. Stillingen er på ca. 15 timer ugentligt, tidsbegrænset til du er færdig som studerende.
Der kan blive indhentet børne- og/eller straffeattester i forbindelse med ansættelsen.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.