Vil du være med til at præge fremtidens Forsvar – og gøre en forskel for de unge, du møder?
Brænder du for en hverdag, hvor du kombinerer din faglige ekspertise med menneskelig kontakt og meningsfulde samtaler med unge? Har du lyst til at blive en del af et team, hvor samarbejdet mellem civile og militære kræfter skaber dynamik og udvikling?
Vi står midt i en ny æra for Forsvaret. En tid med forandring, muligheder – og historiske skridt fremad.
Værnepligten er i hurtig forandring; vi tager lige nu et vigtigt skridt mod fuld ligestilling, og soldateruddannelsen bliver både længere og mere målrettet. Det betyder, at endnu flere unge har chancen for at udvikle sig som mennesker, som værnepligtige og som en del af noget større.
Med de nye tider følger nye rammer. Forsvarets Dag rykker ud af de traditionelle kaserner og ind i moderne, inspirerende omgivelser, hvor unge møder Forsvaret på en helt ny måde. Her venter spændende, oplevelsesbaserede aktiviteter, ærlig dialog, helbredsvurderinger og personlig vejledning, der hjælper dem med at træffe et valg for livet – til gavn for både dem selv og Danmark.
Om os Du er en del af et engageret team på 15 medarbejdere. Vi lægger stor vægt på et fagligt og socialt stærkt arbejdsmiljø, hvor gensidig sparring og samarbejde er en naturlig del af hverdagen.
Teamet består af både civile og militære medarbejdere, og sammen udgør vi kernen i det værnfælles miljø på Rekrutteringscenter Slagelse. Selvom vores fysiske base er i Slagelse, har vores arbejde stor betydning for hele Forsvaret.
Hvert år sessionsbehandler vi omkring 70.000 unge mennesker, og derudover deltager vi i en række rekrutteringsaktiviteter – både militære og civile – rundt om i landet.
Vi fungerer som et vigtigt bindeled mellem Forsvaret og kommende generationer af værnepligtige og tager den opgave meget seriøst.
Vi arbejder målrettet for at støtte Forsvarets mission: at værne om Rigsfællesskabets suverænitet og bidrage til fred og stabilitet – både nationalt og internationalt.
Om stillingen Vi tilbyder et studierelevant job, hvor dit arbejde består i at gennemføre administrative opgaver, vejlede og gå dialog med unge værnepligtige.
Du har mulighed for at opbygge en bred viden om sikkerhed i Forsvaret, og samtidig får du praktisk erfaring med at indgå i et fællesskab og bidrage til en god oplevelse for de unge, der møder op på Forsvarets Dag.
Vores mål er at fastholde og videreudvikle en fremtidssikret og attraktiv arbejdsplads, med fokus på høj faglighed til at imødekomme Forsvarets behov for nye soldater.
Du arbejder omkring 7-15 timer om ugen med mulighed for flere timer, hvis du ønsker det. Timerne er fordelt på vagter i hverdage i tidsrummet fra kl. 07.30 – 16.00.
Vi tilpasser din vagtplan til dit studie, og vi forstår vigtigheden af, at dine muligheder og behov ændrer sig i takt med studiets udvikling.
Om dig Du er studerende og du har bestået 2. semester på din bacheloruddannelse.
Du ønsker en hverdag i balance, hvor tid til studie og fritid kan kombineres med et studierelevant arbejde.
Vi lægger vægt på at du:
- Har lyst til at formidle mulighederne som værnepligtig
- Er grundig og har lyst til at sætte dig ind i nye arbejdsområder
- Har lyst til at kommunikere med og vejlede unge mennesker
- Har lyst og vilje til at løse praktisk relaterede opgaver.
Det er ikke et krav, men vi ser gerne at du har aftjent din værnepligt.
Du trives fint med rutineopgaver krydret med en vis portion uforudsigelighed
Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Kontakt og ansøgning Din ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse sendes til Forsvarsministeriets Personalestyrelse via nedenstående link.
Ansøgningsfristen er 17.03.2026. Vi planlægger at holde samtaler i uge 13.
Hvis du har spørgsmål omkring arbejdsmæssige forhold, arbejdstid, opgaver m.m., er du velkommen til at kontakte teamleder ved Rekrutteringscenter Slagelse, Steffen Sørensen på telefon 72 81 96 57 eller mail FPS-STS@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Karin Dupont på telefon: 32 66 51 88.
Send din ansøgning, CV og indskrivningsbevis senest 17. marts 2026.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Mere om Personelkommandoen Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere end 40 uddannelser og 20.000 stillinger for Danmarks Sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige og til forsvarsministeren. Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR. Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet. Læs mere om forsvaret som arbejdsplads på www.forsvaret.dk.