Studerende til felt- og laboratoriearbejde ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

deltid
Studerende til felt- og laboratoriearbejde ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
  • KU - SCIENCE - IGN
  • Nørre Campus, Øster Voldgade 10, 1350 Kbh. K
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Sektion for Geografi, Mennesker og Processer (KU) søger studerende til at arbejde som laboratorieassistenter med tiltrædelse 1.4.2026 eller snarest derefter. Den ene stilling har en varighed på 6 måneder (udløb 30.9.2026) og den anden stilling udløber efter 12 måneder (31.3.2027).

Dine arbejdsopgaver
Medhjælp til sektionens forskere, hovedsagelig Ph.d.-studerende, ved indsamling af miljøprøver af jord, luft og vand i forbindelse med forskningsaktiviteter i landbrugsarealer og skove.

Arbejdsopgaverne vil hovedsagelig omfatte:

  • Bistå ved indsamling af miljøprøver i det åbne land (landbrugsområder, skov).
  • Bistå ved efterfølgende prøvebehandling i laboratoriet (f.eks. tørring, knusning, vejning af jord- og planteprøver).
  • Organisering og arkivering af prøvemateriale.
  • Forefaldende laboratoriearbejde, f.eks. oprydning.
Vi forventer

  • At du kan arbejde omhyggeligt og struktureret, også under vanskelige forhold i felten.
  • Har lyst til en masse arbejdstimer under åben himmel. Periodevis lange arbejdsdage må forventes.
  • Har lyst til at bidrage til en række spændende forskningsprojekter ledet af dynamiske, unge forskere.
    At du kan arbejde selvstændigt og tage beslutninger i en snæver vending.
Læs evt. mere om sektionens aktiviteter på vores hjemmeside (Geografi – Københavns Universitet).

Løn og ansættelsesforhold
Ansættelsen sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK/stat). Ansættelsen sker som laboratorieassistent i løngruppe 1 sats 1, studentermedhjælper. Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg efter kvalifikationer. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 10 timer.

Din ansøgning
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest 29. marts 2026.

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere spørgsmål
Spørgsmål til stillingen kan rettes til professor Per Ambus, 35336626 (peam@ign.ku.dk)

Log ind