Kan dine erfaringer med anbringelse være med til at skabe bedre hjælp for børn og unge i anbringelse? Det tror vi, og derfor søger vi dig som medforsker til Afdelingen for Anvendt Forskning i Pædagogik og Samfund ved UCL.
Vi søger 2–3 medforskere med anbringelseserfaring og/eller erfaring med myndighedsbevilgede foranstaltninger under opvæksten, der ansættes som studentermedhjælpere til det NUBU-finansierede forskningsprojekt "Kvalitet i myndighedsarbejdet og inklusionsindsatser for unge i anbringelse – Unges perspektiver som afsæt for udvikling af praksis".
I forskningsprojektet indgår unges perspektiver på forskellige måder i udvikling af forsknings- og kommunal praksis. Vi anvender Youth Participatory Action Research (YPAR), hvor unge med anbringelseserfaring (eller erfaringer med foranstaltninger under opvæksten) indgår i forskningen som medforskere. Som medforsker har du en unik dobbeltrolle: Du er både forsker og ekspert på erfaringer med anbringelse. Begge dele er lige vigtige for projektets succes.
Primære arbejdsopgaver
Kvalifikationer
Du har interesse for forskning og forskningsdrevet praksisudvikling og flair for at arbejde med både kvantitative og kvalitative metoder. Kendskab til NVivo og Stata/SPSS/R er en fordel, men ikke et krav – vi kan lære dig det.
Vi tilbyder
Vi investerer i dig som person – ikke bare som medarbejder. Du får et meningsfyldt studiejob, hvor dine perspektiver bidrager til at forme forskningsprojektet fra dag ét.
Du vil få omfattende træning i forskningsmetoder og YPAR-tilgangen samt mulighed for medforfatterskab på videnskabelige artikler. Projektet følger de fem etiske principper for YPAR, der sikrer psykologisk tryghed gennem struktureret støtte og mentoring – fordi vi ved, at det kræver mod at dele sine erfaringer.
Vigtigst af alt bidrager du til viden, der kan gøre en reel forskel for andre unge, samtidig med at du udvikler kompetencer, der styrker din fremtidige karriere.
Om os
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. I Anvendt forskning i Pædagogik og Samfund uddanner vi socialrådgivere, pædagoger og lærere.
I fællesskab leverer vi fremragende uddannelser til alle vores studerende, så de med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på samfundet.
Vi arbejder dedikeret for at inddrage forskning i udvikling af praksis og profession, og vores forskningscentre bidrager til at styrke kvaliteten i det velfærdsprofessionelle arbejde.
Du kan læse mere om os her:
Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i perioden 1. maj 2026 til 31. december 2027. Din gennemsnitlige arbejdstid vil være 8 timer pr. uge. Arbejdstiden er fleksibel, men vil som udgangspunkt foregår på hverdage – timerne tilpasses også dit studie.
Din daglige arbejdsplads bliver på UCL’s matrikel, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M, eller i Vester Engvej 52C i Vejle. Dette aftales nærmere med dig.
Du bliver ansat i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).
Ansættelsen er betinget af, at du er aktiv studerende.
Vil du vide mere?
Har du lyst til en uformel snak om projektet? Ring til Pia (Vedel Ankersen) – hun vil gerne høre dine tanker og besvare spørgsmål. Pia kan kontaktes på pvan@ucl.dk og på telefon 21 47 56 59.
Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest 10 marts 2026 via www.ucl.dk/job.
Ansøgningen skal indeholde en personlig og faglig beskrivelse af dine erfaringer og motivation for at deltage i forskningsprojektet som medforsker samt et CV. Oplys gerne i din ansøgning, hvor du ønsker at arbejde.
Vi glæder os til at høre fra dig.