Studentermedhjælpere til forskningsprojekter ved Forskningsenhed for Børne- og Ungdomspsykiatri, Syddansk Universitet

deltid
Studentermedhjælpere til forskningsprojekter ved Forskningsenhed for Børne- og Ungdomspsykiatri, Syddansk Universitet
  • Syddansk Universitet
  • Campusvej 55, 5230 Odense M

Ved Klinisk Institut, Syddansk Universitet i Odense, er to eller flere stillinger som studentermedhjælpere ledige til besættelse snarest muligt ved Forskningsenhed for Børne- og Ungdomspsykiatri (Syddanmark).

Arbejdstiden vil være ca. 10 timer om ugen.

Stillingerne er tidsbegrænsede til 1 år.

Om stillingen

Som studentermedhjælper vil du blive tilknyttet et eller flere forskningsprojekter inden for psykiatrisk epidemiologi og klinisk forskning, herunder projekter med fokus på mental sundhed hos mødre, børn, unge og/eller familier. Dine opgaver vil variere afhængigt af projekternes behov og din profil. Relevant oplæring i varetagelse af diverse opgaver vil finde sted løbende og efter behov. 

Opgaver

Dine opgaver kan bl.a. omfatte:

  • Monitorering og vedligeholdelse af databaser (fx REDCap), herunder kvalitetssikring og opfølgning på dataflow

  • Deltagelse i dataindsamling, herunder kontakt til og opfølgning med deltagere

  • Afholdelse af informationssamtaler med deltagere samt praktisk støtte i forbindelse med spørgeskemabesvarelse

  • Teknisk support til deltagere i forbindelse med digitale løsninger og interventioner

  • Systematiske litteratursøgninger og sammenfatning af eksisterende evidens

  • Bidrag til udarbejdelse af rapporter, præsentationer og andre formidlingsopgaver

  • Deltagelse i planlægning og afvikling af møder, workshops og introduktionsforløb med samarbejdspartnere

  • Referatskrivning og administrativ støtte til forskningsgruppen

  • Ad hoc-opgaver relateret til projektarbejde

Profil

Vi søger en eller flere studentermedhjælper, der:

  • Er struktureret, ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt

  • Har gode samarbejdsevner og trives i et forskningsmiljø

  • Er fleksibel i forhold til opgaver og arbejdstid inkl. mulighed for at arbejde i f.eks juli måned. 

  • Har interesse for forskning inden for mental sundhed og/eller epidemiologi

  • Gerne har erfaring med datahåndtering, litteratursøgning eller tidligere arbejde som studentermedhjælper

  • Har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner på dansk og engelsk

Spørgsmål

Yderligere information om stillingen kan fås hos professor Trine Munk-Olsen, e-mail: tmun@sdu.dk, tlf. 24 46 62 97 eller lektor Kathrine Bang Madsen, e-mail: kbmadsen@health.sdu.dk.  

Ansøgningsfrist

18. maj 2026, kl. 23.59.

Samtaler

Samtaler forventes i ugerne 21-25. 

Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du er indskrevet som studerende.

Tjenestedsadressen er Hospitalsringen 90 – 5260 Odense S.

Ansøgning

Ansøgningen skal indeholde 

  • følgebrev 

  • CV 

  • eksamensudskrift. 

Alle dokumenter skal være i PDF-format og må ikke indeholde CPR-nummer.

Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb. 

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Log ind