Center for Anvendt Skoleforskning ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole søger studentermedhjælpere til et forskningsprojekt om børns læselyst og læsevaner - Odense Kommune.
Projektet undersøger, hvordan læselyst og læsevaner udvikler sig blandt elever i 4. klasse gennem et skoleår, samt hvilken betydning skole og hjem har for udviklingen. Undersøgelsen gennemføres som en panelundersøgelse, hvor de samme elever deltager i tre spørgeskemaundersøgelser i skoleåret 2026/2027.
Undersøgelsen gennemføres på 50–60 skoler i udvalgte danske kommuner. Dette opslag vedrører skoler i Odense Kommune.
Arbejdsopgaver
Som studentermedhjælper bliver du en del af projektets feltarbejde. Du skal være fysisk til stede på skoler på undersøgelsesdagen og organisere gennemførelsen i klasseværelset. Her skal du bl.a.:
introducere undersøgelsen for eleverne
hjælpe eleverne i gang med spørgeskemaet
besvare praktiske spørgsmål undervejs
sikre en rolig og god gennemførelse af undersøgelsen
Inden første målerunde deltager du i en træningssession i sidste uge af august 2026, hvor du introduceres til undersøgelsen og procedurerne for dataindsamlingen.
Vi lægger vægt på, at du
er arbejdsom, ansvarsbevidst og fleksibel
er omhyggelig og disciplineret
er hjælpsom og imødekommende i mødet med elever og lærere
Du får
indsigt i, hvordan børns læselyst og læsevaner undersøges i spørgeskemaundersøgelsen
hands-on erfaring med systematisk dataindsamling i et forskningsprojekt på skoler
studierelevant erfaring med undersøgelser på skoler
Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i perioden: 1. august 2026 til 15. juni 2027. Din gennemsnitlige arbejdstid vil være 2 timer pr. uge. Det er dog vigtigt, at du kan arbejde i nedenstående timer og perioder:
Dataindsamlingen gennemføres i tre perioder i løbet af skoleåret:
14.–25. september 2026
18.–29. januar 2027
24. maj – 4. juni 2027
Du skal derfor kunne arbejde mindst 10–15 timer i én eller flere perioder – gerne om formiddagen.
Dit primære tjenestested vil være Niels Bohrs Allé 1, Odense M. Arbejdet udføres dog primært på de deltagende skoler i forbindelse med gennemførelsen af undersøgelserne i de tre nævnte perioder. Transport til og fra skoler dækkes.
Du bliver ansat i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).
Ansættelsen er betinget af, at du er studerende.
Vil du vide mere?
Har du brug for yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte lektor, ph.d., Center for Anvendt Skoleforskning, Morten Pettersson på mope@ucl.dk
Du kan læse mere om os her:
Ansøgning
Lyder det som noget for dig så send din ansøging via ucl.dk/job senest den 7. april 2026. Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Vi holder løbende samtaler så vent ikke med at sende din ansøging.
Din ansøgning skal indeholde:
CV
Personlig ansøgning med beskrivelse af dine kvalifikationer
Studieudskrift